Til forsiden af strandvejskvarteret
 
 
 
18.10.06 12:14 Alder: 11 år

Strandvejskvarterets ophavsmænd

Af: matildek

Strandvejskvarteret er et af resultaterne af en række private initiativer, der blev taget i 1800-tallet for at afhjælpe arbejderklassens dengang elendige boligforhold.

I København havde kommunelægen F.F. Ulrik (Frederik Ferdinand Ulrich) sin lægegerning på Christianshavn, hvor han ved selvsyn erfarede arbejderklassens usle boligforhold. Sammen med inspektør i Frelsens Arbejdshus, F.C. Bülow, og kontorist Eigtved, ansat hos Burmeister og Wain, var Ulrik meget inspireret af den engelske tanke om en byggeforening.

De tre herrer var således initiativtagere til Arbejdernes Byggeforening, der også blev bakket op af Københavns Kommune og en lang række kendte danske mænd, der ønskede at støtte opførslen af bedre arbejderboliger. Arbejdernes Byggeforening holdt deres første generalforsamling 21. februar 1866, hvor bestyrelsen og formand, jernstøber N.B. Hallin, blev valgt.

De første byggeforeningshuse blev opført i Sverrigsgade på Amager. I 1870-72 opførte byggeforeningen yderligere 45 huse ved Nyboder med Frederik Bøttger som arkitekt. Det er også Frederik Bøttger, der er arkitekten bag Strandvejskvarteret.

Læs mere i bogen Kartoffelrækkerne af Olav Harsløf og Anne Røssell, 1986.

25/8-2017: Webadmin. rettede fra "c.F.Ulrik" til "F.F. Ulrik (Frederik Ferdinand Ulrich)".


Kommentarer

Viser resultaterne 1 til 2 af 2

Søren Webadmin Hjemmesiden

hjemmeside@strandvejskvarteret.dk

 
fredag, 25-08-17 14:16
Tusinde tak til Sune.
Jeg har rettet i selv artiklen.

Sune Faurschou Niels W. Gades Gade 3

sune.isaksen@gmail.com

 
mandag, 21-08-17 20:35
Ret beset hed han vel F. F. Ulrik (Frederik Ferdinand Ulrich) og ikke C. F. Ulrik?

Skriv din kommentar

Kommentar *
Navn *
Adresse *
Email *
Udfyld disse *
 

 

2006 copyright strandvejskvarteret.dk Email: hjemmeside(at)strandvejskvarteret.dk