Til forsiden af strandvejskvarteret
 
 
 
16.01.17 15:01 Alder: 213 dage

Højvandslukke, installation og vedligehold

Af: Michael Lerche-Thomsen, Kuhlausgade 13

Et højvandslukke forhindrer, at vandet stiger op gennem afløbet i kældergulvet, når der pga. styrtregn er overtryk i kloakrørene i gaden.  

Installationen

Højvandslukke. Tja! Vi havde da vand i kælderen efter skybruddet 2.juli 2011. Vi ville godt gøre noget ved det uden at skulle igennem det helt store gravearbejde. Flere og flere i nabolaget fik etableret forskellige løsninger, og da der kom et tilbud om at jo flere jo billigere slog vi til. Hvor mange vi blev, der fik det etableret er uvist.

I 2014 år fik vi så vores højvandslukke. Det gamle afløb blev afmonteret og det nye etableret af en VVS/kloakmester af typen Kessel Drehfix. Hele installationen løb op i et sted mellem 8 og 9.000,- kr. incl. moms. Der var noget gravearbejde i området og noget støbning m.m., men ret smertefrit i øvrigt.

Tilbud på årligt VVS-syn

Som det ses i papirerne fra Kessel skal man helst selv rense/tjekke 1 gang om måneden og så have en autoriseret til at efterse det årligt. D.v.s. tjekke pakninger, funktionalitet og tæthed samt smøre/fedte relevante dele som gummilister ol. Som det ses af vejledningen er det ikke den store videnskab selv at foretage en tæthedstest, og om der foreligger noget juridisk i forhold til f.eks. forsikringsselvskab er noget man må finde ud af.

Det tilbud vi fik for årligt syn af autoriseret VVS/kloakmester var på 700 ex.moms plus en timeløn på 400 ex.moms, hvis der nu var noget ud over. Derfor kunne man lidt frækt sige, at man kunne købe en helt nyt vandlås til omkring 900 – 1.000 kr. incl. moms en gang om året og så sætte den i. Hullet i gulvet er jo gravet, og man skal alligevel have den eksisterende højvandslukke op af hullet for at rense den.

Vi gør det selv

Den månedlige rensning foretager vi selv, og da vi ikke i skrivende stund har noget krav fra forsikringen har vi sprunget et syn fra en VVSmand over. Tænker dog at man kommer langt selv, hvis man følger vejledningen. Er man det mindste i tvivl, anbefales det at kontakte en VVSer, så man er sikker på at alt er ok.

Se Montagevejledningen for Drehfix gulvafløb.

Som det ses i vejledningen består tæthedsprøven af systemet i al sin enkelhed i at fylde vand på vandlåsen i låst tilstand og se om der siver vand ud. Siver det mindre end det tilladte er alt i orden. Det kan aflæses på målebægeret man anvender.

Det vil altid være en god ide at anvende gummihandsker når man har hænderne i spildevand, men da vores brønd ikke er koblet på det sorte vand, så behøver man ikke være så sart. Det er blot sæberester når vi taler om det grå vand.

Print vejledningen ud og have den liggende i nærheden af afløbet til næste gang du skal rense den.

Video guide

Se evt. også den lille videoguide, der er fremstillet.

Skal man manuelt lukke den, hvis man venter højt vand?

Det burde ikke være nødvendigt, da det er en tilbageløbsordning.
Så er det rigtigt, at hvis man er væk i længere tid eller vil gardere sig optimalt, kan man lukke den manuelt.
I vores tilfælde er det kun noget gråt vand, der løber til og videre ud i gårdbrønden.
Det er opstigningen herfra den forhindrer i tilbageløb. Vandtrykket skulle meget gerne være så stort, at de to "porte" lukker tæt til.


Kommentarer

Ingen kommentarer til denne nyhed
Fandt ingen kommentarer

Skriv din kommentar

Kommentar *
Navn *
Adresse *
Email *
Udfyld disse *
 

 

2006 copyright strandvejskvarteret.dk Email: hjemmeside(at)strandvejskvarteret.dk