Til forsiden af strandvejskvarteret
 
 
 
23.02.17 15:11 Alder: 292 dage

Affaldshåndtering, analyse af vores alternativer

Af: Søren Borch, Webadm.

Vil skal snart, dvs ved GF-2017 den 28/2, tage endelig stilling til, hvordan vi vil håndtere affaldssortering i Strandvejskvarteret.

Udgangspunktet er en beslutning ved GF-2016 om at indføre centrale, fælles, nedgravede containere.
Den 10-11/2 udkom bestyrelsens indkaldelse til GF-2017 indklusiv redegørelse for denne sag (den ligger i indkaldelsen her på hjemmesiden).

Beslutningen indebærer nedgravning af 3 segmenter (papir, metal og hård plast) til et maksimalt budget på 550.000 kr. Affaldsgruppen oplyser, at kommunen har afvist at godkende den løsning, og at de vil kræve yderligere to segmenter (bio og blød plast) til 110.000 kr.

Derfor har jeg lavet en kort analyse af alternativerne med uddybende beskrivelse og en liste af fordele og ulemper for hvert løsningsalternativ.

Tvivl om kommunens oplysninger (NYT)

I skrivende stund (22/1-2017) er der kommet tvivl om nogle oplysninger fra kommunen om alternativerne "2. Naboløsning" og "3. Individuel løsning". Se i øvrigt om disse løsninger længere nede her på siden.

Jeg har boret i informationen fra kommunen og fundet ud af følgende:

Vedr. 2. Naboløsning: Dette alternativ er pt pludselig noget uafklaret. Kommunens konsulent oplyser i dag, at vi ikke kan få tilladelse til at lave naboløsninger. På deres Q&A-side stod der imidlertid indtil 22/2-2017, dvs senere i dag, at "Ja, det må man godt… ". (Se resten af teksten nedenfor under "* Kommunens Q&A om deleordning er slettet").

Vedr. 3. Individuel løsning: Konsulenten oplyser i dag også, at det godt nok ikke er endeligt besluttet, men måske sandsynligt, at vi ved en individuel løsning får én stor todelt spand til bio- og restaffald, én stor todelt spand til hård-blød plast og metal, og en valgfrit stor eller lille spand til papir, altså 3 obligatoriske spande (eller 4, hvis bio- og restaffald fortsat skal holdes i separate spande). Længere ude i fremtiden får vi måske også en ekstra spand til pap.

Download analysen med fordele og ulemper

Hent detaljerne for de tre alternativer her i en pdf-fil. 
Jeg tror, at du vil finde det umagen værd at læse denne opstilling.
Hermed kan vi måske også få en frugtbar debat allerede inden generalforsamlingen.
Analysen er blevet udvidet med flere fordele og ulemper den 11., 12. og 13. febr. (der mangler stadig angivelse af, at kommunen nu måske ikke accepterer deleordninger).

De 3 alternativer kort fortalt

  1. Central løsning: På torvet har vi containere (nedgravet) for hvert af de affaldssegmenter, som kommunen kræver affaldet sorteret i. Læs tidligere artikler på >Dit kvarter>Affald og skrald, og læs også referat fra GF-2016 og mødeindkaldelse til GF-2017 under siden >Din forening >Husejerforeningen og GF.
  2. Naboløsning: Små grupper af naboer deler affaldsspande, så de kan nøjes med 2-3 spande hver. Læs tidligere artikel med flere gennemarbejdede eksempler på >Dit kvarter>Affald og skrald. Reelt er dette en frivillig udbygning af "3. Individuel løsning".
  3. Individuel løsning: Vi har alle hver især i vores haver de 4-5 spande, som kommunen vil kræve fremover (pt kræves 3 spande). Som nu, men med flere spande.

Dispensation: En dispensationsløsning er afvist af kommunen.
En "REnescience-løsning" med usorteret indsamling og senere central opsplitning i komponenter er også endegyldigt afvist af kommunen.

Kommunen kræver kildesortering af affald

Københavns kommune har politisk besluttet, at vi skal kildesortere vores affald i en lang række segmenter. Se de forskellige pjecer og politiske planredegørelser mm via kommunens publikationsdatabase. Dette gælder uanset vores valg blandt alternativerne ovenfor.

Teknisk notat om centrale containere

Foreningen har fået lavet en analyse af de tekniske forhold vedr. fx. karambolage med træer og underjordiske rør. Se notatet via denne artikel.

Kildesortering i køkkenet

Uanset hvilken løsning vi vælger, så skal vi kildesortere affaldet.
Det kræver praktiske løsninger i køkkenet, kælderen og evt. andre rum i huset.
Der er taget hul på naboudveksling af erfaringer med dette.  

Debatér og kommentér

Du er meget velkommen til at lægge kommentarer her nedenfor.

* Kommunens Q&A om deleordning er slettet

Indtil den 22/1-2017 kl 21:00 stod der på deres side "Spørgsmål og svar" et spørgsmål med teksten "Må man dele beholder med fx nabo eller genbo?" og det førte til følgende svar "Ja, det må man godt. Du skal blot være opmærksom på, at ansvaret for korrekt sortering mv. ligger hos den, som har tilmeldt beholderen og har den stående på sin grund. Ønsker du og naboen at dele den obligatoriske beholder til hård plast/metal, er I nødt til at vente, til den er blevet leveret, og efterfølgende gå i Nem Affaldsservice via Ændringer > Afmelding af affaldsordning, og give besked om, hvilken husstand den deles med." Men fra kl. 21:05 var siden lukket. Spørgsmålet indgår ikke længere på kommunens Q&A-side om affald.


Denne artikel er uploadet den 11/2-2017 af Søren Borch, Berggreensgade 50.
Den tilknyttede pdf-fil er finpudset efter læserkommentarer den 12/2, herunder med noget om påvirkning af huspriser. 12/2 om aftenen også tilføjet afsnit om kommunens vejledning om kildesortering. Den 22/2 og 23/2-2017 blev her ovenfor tilføjet tvivl om kommunens holdning til deleordninger.


Kommentarer

Ingen kommentarer til denne nyhed
Fandt ingen kommentarer

Skriv din kommentar

Kommentar *
Navn *
Adresse *
Email *
Udfyld disse *
 

 

2006 copyright strandvejskvarteret.dk Email: hjemmeside(at)strandvejskvarteret.dk