Til forsiden af strandvejskvarteret
 
 
 
23.05.17 22:33 Alder: 148 dage

Blød og hård plast kan nu afleveres sammen

Af: Søren Borch, webadministrator

"Plast ja tak - blød som hård

Du har sikker opdaget, hvor meget plast du har i din husholdning, og undret dig over, hvorfor du må aflevere plastflasker men ikke plastposer. Men fra 1. maj 2017 må du også aflevere blød plast som poser fra slik eller plastikindpakningen fra dine tulipaner i beholderen, der hidtil kun har været til hård plast.

Modtageanlægget klarer sorteringen

Plast er ikke bare plast. Der findes rigtig mange typer plastik, og det skal være sorteret hver for sig, for at det kan bruges i nye plastprodukter. Men nu klarer modtageanlægget sorteringen, så de forskellige plasttyper bliver skilt ad, så du kan aflevere mere plast til genanvendelse.

For villaer vil plast/metal beholderen fra maj 2017 blive tømt hver 4. uge i stedet for hver 8. uge."

Webadministratorens noter

Man kan tilføje, at såvel den bløde som den hårde plast skal være ren, dvs uden madrester, fedt etc.

Det oplyses, at man stadig skal holde hård og blød plast adskilt, hvis man selv afleverer plastaffald ovre på Genbrugsstation på Borgervænget 29.

Indtil nu er det kun relativt få huse i kvarteret, der har Plast/Metal-spanden i forhaven. På et tidspunkt får vi den alle sammen.

 

Klippet 16/5-2017 fra Nem Affaldsservice, via www.kk.dk/affald. Webadmin's noter udvidet 19/5 og 23/5.


Kommentarer

Ingen kommentarer til denne nyhed
Fandt ingen kommentarer

Skriv din kommentar

Kommentar *
Navn *
Adresse *
Email *
Udfyld disse *
 

 

2006 copyright strandvejskvarteret.dk Email: hjemmeside(at)strandvejskvarteret.dk