Til forsiden af strandvejskvarteret
 
 
 
12.09.17 14:18 Alder: 13 dage

Ny beholder til bio-affald. Frist for deling mm er september!

Af: Søren Borch, webadministrator

Vi får nye, valgfrie bio-beholdere i november-december. Vi kan dele dem mellem flere naboer. 

Bæredygtigt kvarter med kildesortering.

Vi vil snart kunne kildesortere bio. Super godt.
Jeg har testet det i mere end et år. Efter frasortering af bio, plast og metal er der næsten intet restaffald tilbage.

Bio lugter ikke, hverken ude i forhaven eller i køkkenet.
Og man kan deles om biobeholderen i forhaven. Man kan sagtens være 2-4 huse om én beholder, således at den kun fylder op foran få huse.

Gratis kurv og poser til køkkenet

 Huse med biobeholder får en gratis kurv til køkkenet. Muligvis gør huse, der deler biobeholder, det også? Kurvene er grønne, har en vandtæt bund og er åben i siderne og i låget. I toppen målerne den 21 cm x 26 cm, i bunden er den smallere, og den er ikke særligt høj.
Man får også gratis bionedbrydelige poser til køkkenet, når man beder om det ved at hænge en tom pose ud på beholderen.

Tømning hver uge 

Bio-beholderen i forhaven tømmes hver uge om sommeren, hvor det er varmt. Altså helt som vi hidtil har fået tømt den blandede husholdningsbeholder hver uge. Om vinteren, hvor det er koldt, tømmes den hver anden uge.  

Du har lige nu tre valgmuligheder mht bio: 

1. Gør intet. Så får du automatisk beholderen. 
2. Frameld beholderen på websiden Nem Affaldsservice. Så får du ingen beholder.  
3. Del biobeholderen. Man kan rent administrativt dele 2-og-2. Den ene framelder, den anden melder "Jeg deler". Dette gøres også på websiden Nem Affaldsservice
Note: Reelt kan man dele flere, fx 4 huse, da nummer 1 bare officielt deler med nummer 2, mens nummer 2, 3 og 4 afmelder beholderen. 

NB: Deadline for løsning 2 og 3 er 30. september.
Default er løsning 1. (Opr. var deadline 31. aug, men den blev forlænget)

Se mere:

 

Artiklen revideret 12/9-2017


Kommentarer

Ingen kommentarer til denne nyhed
Fandt ingen kommentarer

Skriv din kommentar

Kommentar *
Navn *
Adresse *
Email *
Udfyld disse *
 

 

2006 copyright strandvejskvarteret.dk Email: hjemmeside(at)strandvejskvarteret.dk