Til forsiden af strandvejskvarteret
 
 
 
27.02.18 19:30 Alder: 144 dage

2018, indkaldelse, ordinær generalforsamling 27. februar

Af: Webadministratoren

Tid: Tirsdag d. 27. febr. 2018 kl 19.30.  

Sted: Charlottehaven, Lokale: Vinterhaven, Hjørringgade 12C, 2100 København Ø.

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Husejerforeningen i Strandvejskvarteret.
Alle husejere er medlemmer med én stemme per hus.

Dagsorden 

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning

3. Orientering om 

  • a. Energigruppen 
  • b. Kommunikation 
  • c. Hjertestarter 
  • d. Konfliktmæglerkorpset 
  • e. Haveklubben

4. Foreningens regnskab 2017 (bilag vedlagt)

5. Forslag til beslutning:

  • 5A Forslag til beslutning om ny aftale med YouSee vedrørende TV- og radiosignal samt internet.
  • 5B Forslag om bevilling til et udredningsarbejde om træernes tilstand på torvet, omhandlende en tilstandsrapport og en handlingsplan.
  • 5C Forslag om beplantning i de chausseestenbelagte hjørner til sidevejene i Landskronagade.
  • 5D Forslag om indkøb og opsætning af reetablering af lamper på torvet.
  • 5E Nedsættelse af et festudvalg (125 års jubilæum i 2018). 

6. Budgetforslag 2018 (der henvises til bilag til dagsordens punkt 4)

7. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter til bestyrelsen
    På valg:

  • Bestyrelsesmedlemmer: Peter Faurhøj og Benditte Skyhøj Olsen, som begge modtager genvalg. Flemming Toft genopstiller ikke. Jan Væver fratræder. 
  • Suppleanter: Jesper Øland Petersen og Louise Garde Wibroe. Begge modtager genvalg - Jesper stiller ligeledes op som bestyrelsesmedlem.

8. Valg af revisorer og revisorsuppleant 

  •  Søren Friis-Mikkelsen (revisor) og Jørgen Vestergaard (suppleant) fratræder.
     Morten Rand Jensen stiller op til valg som revisor.

9. Eventuelt.

Indkaldelse og beretning

Indkaldelse, beretning, forslag til dagsordenen, regnskab og budget kan hentes her i pdf-format.
Dette blev uddelt i papirformat til alle huse den 10. februar.

  

Opstilling af kandidater

Der skal som sædvanlig vælges nye medlemmer til bestyrelsen, så det er fint, hvis du får egnede naboer til at stille op - eller stil selv op. Kontakt evt. formanden for yderligere information.

Vi mangler kandidater til revisor-(suppleant-)posten. Kontakt evt. Lars Bjerregaard, hvis du overvejer at stille op - lars.bjerregaard(at)hotmail.com.

Supplerende bemærkninger

  • Husejerforeningen Strandvejskvarteret har sin årlige generalforsamling sidste tirsdag i februar.
  • Deltagere: Alle husejere; én stemme pr hus.
  • Fuldmagt: Stemmeafgivningen på generalforsamlingen kan ske ved skriftlig fuldmagt. Ingen kan ved fuldmagt repræsentere mere end to medlemmer (§ 4 og 5).
  • Indkaldelsen (inkl. dagsorden, budget, regnskab, årsberetning og forslag ) udkommer i papirform til alle huse samt på vores website (§ 6. Stk 2: Senest 14 dage inden generalforsamlingen udsender bestyrelsen: 1. Dagsorden...)
  • Send evt. forslag til dagsordenen i god tid og senest den 24. januar:
    (§ 6, Stk 4: Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være formanden i hænde senest den 24. januar).
  • Få egnede naboer til at stille op til bestyrelsen - eller gør det selv. Man kan tale med folk i bestyrelsen om det, gerne i god tid. Vedtægterne tillader opstilling helt frem til på selve generalforsamlingen. Bestyrelsen skal suppleres op som sædvanligt. (§ 8, Stk 3: Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen. Der afgår 2 bestyrelsesmedlemmer på ulige årstal og 3 på lige årstal).
  • Få også egnede naboer, eller dig selv, til at stille op til en af posterne som revisor, eller som ildsjæl eller arbejdskraft i en af arbejdsgrupperne eller arrangementerne.
  • Diverse information, herunder indkaldelsen, foreningens vedtægter, referater fra tidligere generalforsamlinger mm. kan læses på websiden "Husejerforeningen og GF" www.strandvejskvarteret.dk/288/.

Kommentarer

Viser resultaterne 1 til 4 af 4

Søren Borch Bgg 50

hjemmeside@strandvejskvarteret.dk

 
søndag, 25-02-18 20:21
GF: Demokratisk debat.
Som forberedelse til generalforsamlingen gik jeg en tur på torvet og på Landskronagade for at vurdere, hvad jeg skal mene om forslagene 5B, 5C og 5D.
Det var nyttigt at bese gerningsstederne, inden jeg skal mene noget og stemme om det.
Jeg vil foreslå, at andre gør det samme.
Jeg lægger mine overvejelser her på hjemmesiden, men også på vores Facebook-gruppe.

Søren Borch Bgg 50

hjemmeside@strandvejskvarteret.dk

 
søndag, 25-02-18 20:19
GF-forslag 5B: Træerne på torvet.
Forslaget går på, at vi betaler for at få lavet en tilstandsrapport og en handlingsplan for træerne.
Men i princippet er det jo kommunens opgave.
Hvis de svigter den opgave, kunne vi overveje at hjælpe eller presse på. Men indtil nu ser træerne da sunde ud, og kommunen har sidste år udskiftet to træer i Berggreensgade, som var lidt syge.
Så jeg synes, at vi i første omgang skal se tiden an.
Hvad synes du?
Hilsen fra Søren, Bgg50, webadministrator.

Søren Borch Bgg 50

hjemmeside@strandvejskvarteret.dk

 
søndag, 25-02-18 20:18
GF-forslag 5C: Beplante hjørnerne på Landskronagade.
Der er chaussestensbelagte hjørner på den nordlige side af Landskronagade, dér hvor vores veje støder ud. Forslag 5C er, at vi skyder penge ind i at få disse hjørner beplantet.
Jeg stod og så ned ad gaden. Fortovet på vores side er kedeligt, selv om der dog er nogle beplantninger i folks ”forhaver”. På den modsatte side er der nogle træer. Høj beplantning ved hjørnerne vil nok genere bilisternes udsigt, beboernes lysindfald og de nedgravede rør og ledninger.
Jeg kom til den konklusion, at det er en god idé at beplante med fx lave, robuste buske. Den mere konkrete udformning skal vi overlade til fagfolk.
Hvad synes du?
Hilsen fra Søren, Bgg50, webadministrator.

Søren Borch Bgg 50

hjemmeside@strandvejskvarteret.dk

 
søndag, 25-02-18 20:17
GF-forslag 5D: Lamper på torvet.
Forslaget er, at vi selv betaler for at forskønne torvet med 6 lamper i en oprindelig stil.
Jeg så på torvet fra flere vinkler.
Jeg synes, at torvet fremstår mere som en rundkørsel med et monument end som en plads, hvor man kan opholde sig.
Og jeg synes, at lamperne vil virke anakronistiske, da resten af området er belyst på mere moderne vis. Og så er det jo et ret dyrt forslag.
Jeg kunne se en idé med lamperne, hvis man samtidig ændrede pladsen, så den var mere egnet til ophold, og således at lamperne markerede et funktionelt område. Men det er jo et forslag, der ville kræve mere forarbejde, og som nok skal overvinde en del modstand.
Hvad synes du?
Hilsen fra Søren, Bgg50, webadministrator.

Skriv din kommentar

Kommentar *
Navn *
Adresse *
Email *
Udfyld disse *
 

 

2006 copyright strandvejskvarteret.dk Email: hjemmeside(at)strandvejskvarteret.dk