Til forsiden af strandvejskvarteret
 
 
 
05.01.18 10:58 Alder: 168 dage

Elektricitet: Netselskab, leverandør, og ny måler

Af: Søren Borch, webadministrator

Her får du lige en hurtig oversigt over, hvordan systemet virker hos os med levering af elektricitet. 

Elnetsselskabet 

Radius driver elnettet, dvs ledninger, transformerstationer og elmålere. Det svarer lidt til TDC’s rolle i forhold til telefonfastnettet eller Banedanmarks rolle med jernbaneskinnerne. De har ‘monopol’, og dem bruger vi altså alle. Radius opstod ved den politiske opsplitning af det tidligere monopolselskab DONG. 

Elleverandøren 

Vores huse kan have forskellige leverandører af el, dvs af strøm, som skaber lys og fryserkulde mm, og hvor forbruget opgøres i kWh. Mange har Ørsted, som tidligere hed DONG, og som dengang havde monopol i vores område på det hele, altså både på nettet og strømmen. Andre køber nu el’en fra Vindstød, natur-energi eller en anden elleverandør. 
Man kan skifte elleverandør, fx baseret på egne overvejelser om pris eller grad af grøn. Man kan søge vejledning og inspiration om, hvordan man gør, via fx www.eltavlen.dk.

Tekniske problemer

Hvis strømmen svigter, eller hvis der er tekniske problemer med elmåleren, så er det Radius, der står for at få rettet fejlen. 

Betaling

Elleverandøren udsender en samlet regning, altså både for dit ’abonnement’ hos Radius og for dit forbrug af kWh hos elleverandøren selv.

Fjernaflæste elmålere

Vi skal alle have nye elmålere inden for et par år. Det er led i en grøn omstilling, hvor aflæsningen sker automatisk, og hvor der kan laves differentierede priser for at motivere os til ikke at forbruge el inden for spidsbelastningstimerne.

Hvornår får vi ny aflæser 

Nogle har allerede fået ny aflæser. Det er firmaet Kamstrup, der står for selve udskiftningen af elmålerne på Radius’ vegne, og de sender dig et brev med den præcise dato 6-10 hverdage før udskiftningen. Pt forventes det, at vores kvarter får udskiftet alle målere i perioden 26/9-2018 til 30/1-2019.

Grøn el 

Det er svært at opgøre, hvordan valg af elleverandør eller aftaleform med elleverandøren kan påvirke omfanget af grøn el i ledningerne. Energigruppen har set på det, men indtil videre opgivet at give en klar anbefaling.

Billig el

Det er svært at opgøre, hvordan valg af elleverandør eller aftaleform med elleverandøren kan påvirke prisen på din el. Energigruppen har set på det, men indtil videre opgivet at give en klar anbefaling, bl.a. fordi selve elforbruget alligevel er en mindre del af den samlede regning.

Mere information

Denne artikel er oprettet 5/1-2018, og finpudset dagen efter.


Kommentarer

Ingen kommentarer til denne nyhed
Fandt ingen kommentarer

Skriv din kommentar

Kommentar *
Navn *
Adresse *
Email *
Udfyld disse *
 

 

2006 copyright strandvejskvarteret.dk Email: hjemmeside(at)strandvejskvarteret.dk