Til forsiden af strandvejskvarteret
 
 
 
05.05.17 10:21 Alder: 167 dage

Sommerluk fjernvarmeanlægget senest 15. maj (vejledning til DIY)

Af: Søren Borch, Bgg 50

Hvad er sommerluk

Sommerluk er i al sin korthed:

  • Luk for "sommerventilen", så fjernvarmevandet ikke løber ind i varmeveksleren til radiatorvandet
  • Sluk for el'en på afbryderen til cirkulationspumpen, som sender radiatorvandet rundt i huset.

Det tager 30 sekunder, når man ved, hvor afbryderen og sommerventilen sidder.
Det berører ikke det varme brugsvand.

Senest i løbet af maj måned bør du lukke for "sommerventilen" på dit fjernvarmeanlæg. Den nationale danske sommerluk-dag er den 15. maj.

Forårsjustere i marts-april

Når det bliver varmere i vejret kan man med økonomisk fordel skrue ned for temperaturen af radiatorvandet. Se vejledning om at forårsjustere.  

Vejledning til gør-det-selv

Jeg har klippet følgende tekst fra www.Sommerluk.dk.

Hvorfor sommerlukke

Spar op til 5 % på varmeregningen

Det er faktisk nemme besparelser og CO2-reduktioner, der er at hente på varmefronten – og det gælder både for parcelhuse og etagebyggerier.
Med en lille justering – det tager fem minutter et par gange om året – kan en helt almindelig parcelhusfamilie spare op til 1300 kr. alene på varmeregningen.
Derudover er der også penge at hente på afkølingssiden. De fleste steder modtager fjernvarmekunderne nemlig typisk en årlig bonus eller merafgift, alt efter om de har en god eller dårlig afkøling.

Spild af energi

Når vi glemmer at lukke for fjernvarmeanlægget [om sommeren], giver det dårligere afkøling, fordi varmen stadig løber rundt i rørsystemet, uden at varmen bliver brugt. Det giver mere belastningen af rørene og mere varmetab. Hvis fjernvarmekunderne lukker deres anlæg udenfor fyringssæsonen, vil det derfor give store besparelser på CO2-udledning, energiproduktion og vedligeholdelse.

Vinteråbne

Husk at "vinteråbne" (den modsatte proces) ca 1. oktober.
Se:

Du kan også vinteråbne og genåbne flere gange i løbet af efteråret afhængig af vejret, fx skiftevis dag og nat.
Det gør kun gavn og ingen skade. Det tager kun 30 sekunder at gøre det, og effekten er der senest efter en ca ½ time.


Kommentarer

Viser resultaterne 1 til 1 af 1

Søren NWGG 37

soerensr@hotmail.com

 
mandag, 12-06-17 19:51
Jeg kan ikke rigtigt finde ud af få sat mit anlæg i sommer "mode". Er der nogen, der kan hjælpe?

Skriv din kommentar

Kommentar *
Navn *
Adresse *
Email *
Udfyld disse *
 

 

2006 copyright strandvejskvarteret.dk Email: hjemmeside(at)strandvejskvarteret.dk