Til forsiden af strandvejskvarteret
Sidst opdateret: 07-01-2012
 
 
 
28.08.10 11:19 Alder: 1 år

Ny fodterapi-zone i Øbro-Hallen

Af: Claus NWGG32

Øbro-Hallens seneste tiltag inden for wellness, en fodterapi-zone, står nu klar til brug og er blevet indviet af kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V).

Fodterapi-zonen består af fire kar med henholdsvis varmt og koldt vand, hvor man kan nyde vekselvirkningen.

”Wellness er i stor fare for at blive et slidt ord – men det handler jo dybest set bare om at komme et dejligt sted - at finde nogle gode omgivelser, hvor der gives tid og rum for afslapning, rekreation, socialt samvær og velvære – og det er jo Øbro-Hallen i en nøddeskal,” sagde Pia Allerslev, inden hun klippede den røde snor.

Øbro-Hallen har de senere år udviklet sit wellness-tilbud fra dampbad og spa-bassin til også at omfatte saunagus (hvor der veksles mellem varm sauna og kolde brusebade), infrarød sauna (hvor elektromagnetiske bølger skaber vibrationer og varme i kroppen), lysterapirum, varmebænke, caldarium (latinsk ord for rum med varmt vand) og nu altså også en helt ny fodterapi-zone.

På forkant med tidens sundhedsanbefalinger er de fire tidligere solarie-rum nedlagt og erstattet af de nye lækre tilbud.

 

Kilde: Københavns Kommune


Kommentarer

Ingen kommentarer til denne nyhed
Fandt ingen kommentarer

Skriv din kommentar

Navn *
Adresse *
Email *
Udfyld disse *
 
Kommentar *

 

2006 copyright strandvejskvarteret.dk Email: claus(at)soelje.dk