|
21.08.10 10:02 Alder: 2 år
Erfaringer med håndværkere søges
Af: Claus NWGG32
Kære alle,
Med vores gamle huse har vi tit brug for en håndværker - derfor er det en stor hjælp, hvis vi har en opdateret liste med diverse håndværkere man kan kontakte - og som kender lidt til vores huse.
Vi har faktisk allerede her på hjemmesiden en liste over sådanne håndværkere - og beboernes erfaringer med disse...
Men men men... den er ikke blevet opdateret i lang tid.
Vi har derfor besluttet, at vi igen vil lave en runde, hvor vi samler disse informationer ind og får opdateret listen - så har du altid et sted du kan kigge, hvis du f.eks. skal have nyt tag eller malet en stue.
Denne liste kan dog kun laves, hvis alle lige giver en hånd med.
Derfor: Har du fået lavet noget arbejde, så del kort erfaringerne med os. Hvad enten det er et nyt tag, en malet stue, eller en arkitekt du har brugt, så send nogle få linier.
Send evt. følgende:
Kategori/ type: Malerarbejde.
Hvilket arbejde er udført: Vi har fået malet hele stueetagen (vægge, loft, døre, m.v.).
Firmanavn: Maler Bent.
Kontaktdata: Tel / hjemmeside / evt. kontaktperson.
Benyttet af: Claus / NWGG32 / Tel / mail (man kan godt give info uden at lægge navn, mv.).
Kommentar: Det aftalte er blevet lavet i fin kvalitet og til aftalt tid og pris. Kan godt anbefales (man kan også skrive hvorfor man absolut ikke kan anbefale en bestemt håndværker).
Mail disse informationer til mig - så opdaterer jeg vores liste med de vigtige informationer.
Brug 1 minut på at dele dine erfaringer - så har du til gengæld en liste med brugbare håndværkere næste gang du skal bruge en.
Mvh
Claus
claus@soelje.dk
Viser resultaterne 1 til 9 af 9
|
claus@soelje.dk
|
onsdag, 31-08-11 16:52
Hej Keld,
Det er klart - det bør jo også kommunikeres.
Resultatet blev, at generalforsamlingen besluttede at indgå en kontrakt med YouSee, sådan at YouSee stadig skal være leverandør af Kabel TV i kvarteret for den næste 6 års periode (stemmer for aftale: 128 - stemmer imod aftale: 22).
Derudover stemte generalforsamlingen for det af bestyrelsens forslag omkring Postkasser.
Mvh
Claus
|
|
kkk@voneyben.dk
|
onsdag, 31-08-11 14:03
Tak for fyldigt oplæg forud for generalforsamlingen.
Men hvad blev der så besluttet?!?!?!?!?!
Os der er ude at rejse vil vi gerne høre hvad afstemningerne gav af resultat.
Mvh
Keld
|
|
tainaanneliberg(at)msn.com
|
tirsdag, 30-08-11 10:55
Hejsa
Jeg ved ikke om jeg når at komme til mødet i aften, derfor smider jeg lige hurtigt en kommentar vedr. postkasserne.
Det ville være en ubegribelig gene for alle dem som bor i hjørnehusene at få sat postkasser op der, jeg mener at en af forslagene vedr. dette.
Dag ud og dag ind at folk går frem og tilbage lige uden for ens vindue og tømmer post, er umanerligt generende og larmende og jeg forstår ikke helt at forslaget er kommet op, for det tager kun hensyn til en del af beboerne, men lægger en stor byrde på få af os.
Postkasserne er en realitet, og ALLE må bide i det sure æble og bære den "byrde" og selvfølgelig selv sørge for at få deres egen postkasse op foran deres egen bopæl, færdig arbejde.
Det er et uigennemtænkt og udemokratisk forslag simpelthen og helt hen i vejret efter min mening:-)
Mvh
Taina Anneli Berg
|
|
claus@soelje.dk
|
søndag, 28-08-11 12:50
Kære alle,
Information til alle som et led i beslutningsprocessen:
Per den 3. oktober tilbyder YouSee deres nye produkt, som går ud på at man kan vælge enkelte kanaler til sin TV pakke.
F.eks. hvis man har grundpakken, så kan man betale for f.eks. 4 ekstra kanaler, som man gerne vil have fra de andre pakker.
Et eksempel:
Jeg har fuldpakken, men det har længe generet mig, at jeg skal betale 363 kr. per måned for alle disse kanaler (de 363 kr. er de nye kontraktpriser inklusiv grundpakke, såfremt vi siger ja til kontrakten med YouSee).
Nu kan jeg i stedet vælge f.eks. grundpakken til 114 kr. per måned og så kan familien vælge f.eks. 4 kanaler vi virkelig gerne vil se og betale for disse 4. Der er forskellige priser, men lad os antage, vi vælger 4 kanaler som har en gennemsnitlig pris på 30 kr. per måned, så giver det 120 kr. per måned for disse.
Altså skal jeg nu betale 114 kr. + 120 kr. = 234 kr. per måned for grundpakken (som giver mig licenskanalerne som DR1 og TV2, samt TV3 og Kanal 5 m.fl.) plus fire udvalgte kanaler, som familien så selv kan vælge.
Årlig besparelse for mig er på 1.500 kr. og nu slipper jeg så for 50+ kanaler jeg alligevel aldrig ser eller ikke ønsker at have på mit TV (fordi jeg ikke ønsker mine børn skal se dem).
Note 1: Der kan være detaljer jeg ikke lige har fanget.
Note 2: Det skal nævnes, at man til fladskærme skal købe et kort hos YouSee til 100 kr. (engangsbetaling) for at få dette til virke, mens man til "gamle" fjernsyn skal have YouSee Plus til 89 kr. per måned for at få det til at virke (har man derfor flere fjensyn og måske både nye og gamle så kan det blive dyrere og mere besværligt, hvis man vil se de 4 ekstra kanaler på alle fjernsyn).
For at læse materialet for YouSee skal du trykke på "Nyt om YouSee / Kabel TV" ude i menuen til venstre - her kan du finde links til YouSees materiale.
Mvh
Claus
|
|
serup@nypost.dk
|
søndag, 28-08-11 11:05
22. august 2011
Åbent brev i forbindelse med afholdelse af ekstraordinær generalforsamling om fælles YouSee TV-løsning.
Vi vil gerne starte med at sige tak til bestyrelsen for et stort og omfattende arbejde med en vanskelig opgave. Vi værdsætter de mange timer, der er brugt på besværlige forhandlinger med YouSee.
Vi kan dog ikke støtte det foreliggende udkast til aftale med YouSee og opfordrer medlemmerne af beboerforeningen til at stemme nej til dette udkast.
Vores indvendinger er i vidt omfang nævnt i bestyrelsens materiale, men vi ønsker at tegne dem klarere op. De kan rubriceres i tre hovedkategorier: 1) tekniske 2) økonomiske og 3) æstetiske.
1) Tekniske: Helt grundlæggende finder vi det problematisk, at vi er i færd med at vælge en løsning som i bund og grund ikke virker rigtig. Vi lever i en tid med hastig udvikling og det går efter vores opfattelse kun en vej mod internetbaseret TV og opkobling til omverdenen. Om det er med lyslederkabler som føres langs fjernvarmeforbindelsen, eller via elforsyningen, det er op til nogle teknisk kloge at vurdere. Det primære er at vi ikke ønsker en forlængelse, men heller en fornyelse og en forbedring som er langsigtet.
Der findes et utal af løsninger og der bliver flere og flere. Se bl.a.: http://digitaltvguiden.dk/tv-via-bredbaand
Det er simpelthen ikke tidssvarende, at vi stiller flere bokse op, lægger flere kabler og ikke mindst nye grimme kabelbakker som er i strid med facadereglementet. Og en omfattende opgravning i alle hjørnehusgårdene er heller ikke acceptabelt i forhold til det vi får for besværet og den økonomiske udgift. Vi har forståelse for, at det - da bestyrelsen påbegyndte denne langvarige proces med YouSee for en del år siden - virkede som det rigtige med bokse og YouSee. Men nu står vi over for en anden virkelighed med mange forskellige valgmuligheder og løsninger. Lad os ikke hænge fast i en forældet løsning. En forældet løsning, der vel at mærke er dyr!
2) Det bringer os til vores anden indvending: Økonomien. Med denne aftale bliver vi stavnsbundet for en lang periode til TDC. Vi er opmærksomme på de beregninger, bestyrelsen har lavet og hvordan det angiveligt vil være dyrere for os at forhandle individuelle aftaler med TDC. Men vi er ikke så sikre på at andre løsning ikke kan vise sig at være billigere. Helt konkret undgår vi at betale den indledende investering på 350,000, der kunne anvendes til mange fornuftige formål her i kvarteret. Derudover kan man vel godt påregne, at YouSee vil vide at tage sig betalt for de øvrige omkostninger, de har med etablering og vedligeholdelse af kablerne. Dertil kommer, at alt tyder på, at TV løsninger i fremtiden bliver individuelt designede, og derfor vil mange af os med en YouSee-aftale komme til at betale for en række kanaler som vi aldrig ser. Ja, som måske tværtimod bare er til besvær, når man skal zappe sig igennem tysk tv eller hvad man nu måtte finde irrelevant i sin pakke. Som det er beskrevet i bestyrelsens materiale har vi heller ikke nogen garanti for, at prisen på YouSee-abonnementer ikke stiger i de 6 år, vi er bundet. Prisen er som nævnt steget 27 % de seneste år. På et tidspunkt hvor man må forvente at konkurrence på tv-markedet øges voldsomt, er vi ved at binde os til en de facto monopol-virksomhed, der ikke synes utilbøjelig til at udnytte sin ”dominerende” stilling på markedet maksimalt.
Endelig vil vi også advare mod at tro, at man selv med YouSees Fuldpakke vil kunne se alt det, man vil. Der vil - formentlig i stigende omfang - være flere og flere tilfælde hvor man vil skulle betale ekstra for programmer, eksempelvis store sportsbegivenheder o. lign.
3) Til sidst skal vi nævne det æstetiske: Smag er jo individuelt og vi har noteret os de fine illustrationer og billeder af bokse og kabelbakker i indkaldelsen til generalforsamlingen. Det ændrer imidlertid ikke på, at det efter vores opfattelse er en besværlig, uelegante og indgribende foranstaltning. Det skæmmer vores pæne huse, også selvom man sætter en potteplante foran boksen!
Afslutningsvis skal vi ikke undlade at nævne, at det måske ikke er tilfældigt, at vi er et par hjørnehusejere, der er de første underskrivere på dette brev. Der ligger også en opfordring til, at man - når der skal findes løsninger på papircontainere, postkasser og tv-kabler, engang i mellem tænkes i andre løsninger end hjørnehuse.
Sammenfattende vil vi igen opfordre til, at andre, ligesom os, stemmer imod, at der indgås aftale med YouSee. Hvis man er forhindret i at deltage i afstemningen og ønsker at følge vores opfordring, skal vi anmode om, at man gør brug af sin fuldmagt og overdrager denne i udfyldt stand til Jens Serup WG 35.
Med venlig hilsen
David Kendal, WG 36
Jens Serup, WG 35
Kaare Breinholt, HG 13
|
|
claus@soelje.dk
|
onsdag, 24-08-11 18:09
I Børsen den 24.8.11 kan man læse:
Yousee har ni nye HD-kanaler på vej
Det er ikke kun TV2, som har kastet kærligheden på HD. Overalt myldrer nye kanal-initiativer frem. Hos landets største tv-distributør, Yousee, har man hidtil haft 21 HD-kanaler i sit udbud, hvoraf 11 har haft plads i fuldpakken. Men fænomenet har slet ikke toppet endnu:
»Der kommer markant flere HD-kanaler, når vi laver et nyt kanaludbud fra årsskiftet,« fortæller Ulf Lund, vice-direktør i YouSee.
Hos YouSee kan man tælle til mindst ni nye kanaler i høj kvalitet i løbet af første halvdel af 2012, hvilket vil løfte det samlede udbud hos kabel-giganten til 30 HD-kanaler. Forventningen er, at alle de nye kanaler lander i udbyderens fuldpakke, fordi der er tale om såkaldte spejlkanaler, altså HD-varianter af eksisterende kanaler, der i dag kun sendes i den almindelige signalkvalitet.
Yousee ser HD som en oplagt mulighed for at profilere sig, fordi kabelnettene har masser af plads til formatet, mens den nye konkurrent på distributionsmarkedet, Boxer, har begrænset kapacitet til at sende HD.
»Vi ser det helt klart som et konkurrenceparameter,« siger Ulf Lund. »Det er vores ambition, at hele fuldpakken skal være i HD om nogle år. Næste år kommer vi op på 20 HD-kanaler i fuldpakken, og vi er sikre på, at trenden fortsætter,« siger han.
Hos Boxer vil adm. direktør Steen Ulf Jensen nu overveje muligheden for at distribuere TV2’s hovedkanal i HD, men han mener ikke, at fraværet af HD-kanaler hidtil har haft nogen effekt på Boxers forretning.
»Vi lever ganske glimrende uden HD. Ind til nu har HD ikke været en vigtig konkurrencefaktor,« siger han.
|
|
claus@soelje.dk
|
onsdag, 24-08-11 10:52
Hej Søren,
Tak for dine indlæg - dejligt med mere information og gode input... det vil vi gerne have flere af :-)
Du har ret i det ville være perfekt, hvis der lå en liste af alternativer allerede nu, man lige kunne krydse af på, hvis nu ikke det blev YouSee.
Sådan en liste er desværre ikke helt let at lave, da der er mange forskellige muligheder, og med 500 husstande er der også rigtig mange forskellige behov.
F.eks. er der en digital stueantenne, TDC TV, Boxer, Internet TV (fx sputnik), mv. Det afhænger af, hvad den enkelte vil.
For nogen vil det helt klart være nok med en digital stueantenne til et fjernsyn, så de kan se licens kanalerne. For andre vil Boxer være en god løsning (hvis du ikke har flere end 3 fjernsyn) og ikke behøver se TV3-kanalerne. For andre igen, skal de have noget YouSee for at kunne se TV3-kanalpakkerne, og nogen vælger måske en kombination - f.eks. en digital stueantenne til licenskanalerne og så betalt internet TV for film og fodboldkampe. Der er mange muligheder og mange kombinationer...
Jeg ringede til TDC i går for at høre om jeg kan få TV via telefonstikket. Det kan jeg godt, da jeg har TDC telefoni. Det kræver dog en hovedboks fra et telefonstik til mit TV (og desværre skal der så trækkes nye ledninger). Derudover skal jeg købe 4 ekstra bokse (til 60 kr. stykket per måned - ialt en ekstra regning 240 kr. per måned udover den normale pris) for at kunne se TV på de fire andre fjernsyn der er i huset.
Så ja, TDC TV kunne bruges... dog med en højere pris og nogle nye kabler... men muligheden er der bestemt.
Mvh
Claus
|
|
soren.borch@gmail.com
|
mandag, 22-08-11 20:14
Min første kommentar talte mest for en individuel løsning. Nu et argument for den kollektive YouSee løsning:
Løsningen fungerer, uden at vi almindelige beboere skal foretage os noget. Og den virker fortsat på flere TV-apparater med de kabelledninger, som vi allerede har i huset (tror jeg ;.) Og så er den relativt billig.
|
|
soren.borch@gmail.com
|
mandag, 22-08-11 11:29
Reelt mangler vi at kende de individuelle alternativer for at kunne tage en beslutning om fællesantenne. Her er et alternativ fra TDC, nemlig Trio-basic: TV 18 digitale kanaler, 20 Mb/2Mb internet, fastnet tlf m ubegrænset tid (1 kr /opkald), i alt 399 kr/md.
Uden TV hedder det Home Duo med 10Mb/1 Mb og tilsvarende tlf. til 249 kr/md.
Altså 150 kr/md for 18 TV kanaler. Det svarer vel stort set præcist til fællesantenneløsningen (en løsning mellem Grundpakken 115 kr og Mellempakken 263 kr). Så måske er individuelle løsninger slet ikke så slemme. Det er den eneste, jeg har undersøgt.
|
|