Til forsiden af strandvejskvarteret
 
 
 

Brøndrensning: Tømme sandfanget mm (vejledning)

Kategori: Forside
 

Af: Søren Borch, Bgg50

Her får du lige links til de sider på vores website, hvor vi har redegjort for rensning af nedløbsbrønde og samlebrønde i vores haver. 

Illustration

 

Ordforklaring

Gennemløbsbrønd:
Normalt én foran huset og ofte én i baggården. Også kaldet 1-meter brønd. Her kan en mand gå ned og rense med split eller trykspuler under huset og i hovedkloakken ud til vejen.

Tagvandsbrønd:
Smal brønd under nedløbsrøret fra tagrenden, ofte i husets hjørne. Brønden har sandfang og oftest en rist under en kappe foroven. Den skal renses af ejeren, typisk hvert år efter bladfald. Passer til den lille kloakskovl.

Køkkenbrønd:
Normalt én i baghaven. Samler normalt tilløb fra et nedløbsrør fra tagrenden, et gulvafløb i kælderen og stadig i visse tilfælde et udvendigt afløb fra køkkenet. Brønden har sandfang og åben rist foroven. Den skal renses af ejeren, typisk hvert år efter bladfald. Passer til den store kloakskovl.

Dasbrønd:
Fra oprindeligt gårddas. Smal brønd i baghaven. Er afproppet i de fleste huse. Vær opmærksom på, om det er gjort ordentligt, da det ellers kan forårsage rotteproblemer.

Sandfang:
Den nederste del under fraløbet i køkkenbrøndene og tagvandsbrøndene kaldes sandfanget, fordi alskens sand, skidt og møg skal falde til bunds her i stedet for at løbe ud i kloakrørene. Med kloakskovlen er det let at tømme et sandfang, mens et tilstoppet kloakrør kan være et større problem.

 

Log: Opdateret lidt 3-11-2019. Artiklen (op-?)rettet 11-11-2016.


Kommentarer

Ingen kommentarer til denne nyhed
Fandt ingen kommentarer

Skriv din kommentar

Kommentar *
Navn *
Adresse *
Email *
Udfyld disse *
 

 

2006 copyright strandvejskvarteret.dk Email: hjemmeside(at)strandvejskvarteret.dk