Til forsiden af strandvejskvarteret
 
 
 
29.04.21 11:01 Alder: 51 dage

BØRNENE IND BAG SKÆRMEN ...

Af: BERGGREENSGADE 14

BØRNENE IND BAG SKÆRMEN …

 

Med kølig foragt for andre, især de mindste, har nogen fjernet børnenes legehus, tilmed i ly af natten. Bestyrelsen melder hus forbi, det er ikke dens anliggende. Det er det formelt heller ikke, det er jo et anliggende for politiet, jfr Strfl § 294 om selvtægt. Man må gå ud fra at det er gjort med en tilsvarende kold kalkulation om at ’ det finder ingen her i kvarteret på at anmelde til politiet’ – og det er der nok ikke: Dels véd enhver at politiet har travlt med folk der slår hinanden ihjel eller bare til plukfisk plus andre ting, dels er den slags ubehageligt i almindelighed – at pudse politiet på sine naboer, puha … dels er det beskæmmende hvis man hér blandt nogle af landets mest priviligerede borgere ikke skulle være i stand til at håndtere et legehus til småbørn ved egen åndskraft.

Men det er man altså ikke.

Da vores to ældste børn var små i begyndelsen af 80’erne, satte vi (nr 14) det første legehus op, i dét der dengang for nylig var blevet til legegade. Alle var glade, en gave til børnene og legegaden, vi har sikkert vendt det med Ole Faurhøj over stakittet. Med tiden gik huset til og blev fjernet, siden blev et nyt sat op, som også gik til, og det som nogen nu på egen hånd i gedulgthed har fjernet, var et som folk rundt om havde samlet sammen til.

At nogen åbenbart havde problemer med at der stod et legehus på en legegade plus en sandkasse som også er fjernet, er svært at forstå - der er blevet talt om sand ind i husene, om voksne der sidder på taget af huset og stirrer på ammende kvinder - én dag, den 16. marts, sad mine tre små børnebørn på legehusets tag sammen med deres tante, de sad der måske i ti minutter og sang, ellers kan jeg ikke mindes tilsvarende livsudfoldelse de sidste tyve år på taget af det legehus, der sidder ingen.

Men at man ikke har kommunikeret til omverdenen at der fandtes et problem og i respekt for ordentligt naboskab fået løst problemet ved sammen at finde regler for oprydning, evt tidspunkter, turnusordninger for fejekoste m.m., er bedrøveligt.

 

Og fremfor alt en ringe måde at vise børn hvordan man løser konflikter.

 

Hilsen Maria, Bg 14


Kommentarer

Viser resultaterne 1 til 2 af 2

Bente Bondebjerg Hornemansgade 33

Bondebjerg.bente@gmail.com

 
Monday, 17-05-21 20:39
Ja- godt brølt Maria! Det er en mærkelig og trist måde at løse “problemer” på. Vi har tidligere - både børn og voksne- kunnet finde ud af at sætte os sammen og tage en fælles diskussion om aktiviterne i legegaden. Jeg husker især et indkaldt problemløsningsmøde, da vores børn var legebørn. Nabohilsen de gamle i HOrnemansgade 33/Bg 1, Bente og Steen

Brit Heisesgade 48

blarse@yahoo.com

 
Thursday, 06-05-21 17:50
Meget fint indlæg Maria med syn tilbage i tiden til det første legehus. Jeg håber virkelig, at der findes en løsning, der atter kan være forbilledlig for kvarterets børn - og voksne.

Skriv din kommentar

Kommentar *
Navn *
Adresse *
Email *
Udfyld disse *
 

 

2006 copyright strandvejskvarteret.dk Email: hjemmeside(at)strandvejskvarteret.dk