Til forsiden af strandvejskvarteret
 
 
 
19.02.06 14:45 Alder: 13 år

Status fra Landskronagadeprojektet

Af: matildek

I februar 2005 afleverede Trafikgruppen Landskronagade projektet i 5 eksemplarer til Københavns Kommune, og den 27. april 2005 havde vi et møde med Vej & Park´s teknikere. Læs deres kommentarer til projektet.

I februar 2005 afleverede Trafikgruppen Landskronagade projektet i 5 eksemplarer til Københavns Kommune, og den 27. april 2005 havde vi et møde med Vej & Park´s teknikere. Læs deres kommentarer til projektet.Følgende er skrevet af Trafikgruppen i september 2005

Teknikere fra Vej & Park havde følgende kommentaer til Landskronagadeprojektet:

A. Beplantning:

B. Trafik og afmærkning:
Vej og Park foreslår at pladsen ved Fanøgade og H.C. Lumbyes Gade udføres som opholds- og legeområde. Dette indebærer at hastigheden er max. 15 km/t på pladsen, at kørende skal vige for gående og at parkering kun er tilladt, hvor der markeres særlige parkeringspladser. Politiet har godkendt at vi arbejder videre med forslaget.Kørebanen skal overalt mindst være 5 m bred. Politiet godkender at vi afmærker parkering i T-kryds modsat sidevejene.

C. Belægning:
Den hævede belægning på pladsen skal afvige fra øvrige belægninger for at sikre opmærksomhed på zonen. Bumpene i gaden lægges med alm. asfalt.

Af hensyn til gadevedligeholdet ønsker kommunen så lidt inventar som muligt. Vi indarbejder cykelstativer i projektet.

Revideret projekt
Det næste skridt er at rette projektet i overensstemmelse med kommunens bemærkninger og sende de rettede tegninger til behandling i Borgerrepræsentationens Bygge- og Teknikudvalg. Det var ikke realistisk at vi kunne nå det inden udvalgets sommerferie. I løbet af august har Trafikgruppen revideret planerne og tegningerne, og undervejs diskuteret ændringerne med gruppens landskabsarkitekt Elisabeth Skogstad.

For at komme videre har vi ændret følgende i projektet:
Pladsen ved Fanøgade er nu udformet som opholds- og legeområde med rød asfalt fra væg til væg. Der er ingen kantstensopspring, men nogle afvandingsrender i chaussésten.

Foran det fremspringende hus i Landskronagade 25 og 27 plantes 3 nye træer, og ud for nr. 50 et til to slyngplantestativer med f.eks tobakspibeplanter eller arkitektens trøst. Disse træer er med til at bryde det lige vejforløb.De "løse" planteøer er nu blevet forbundet med fortovene. Øerne er dermed blevet lidt bredere; til gengæld er de afkortet med 1 meter fra 3 til 2.

Ved Drejøgade og Helsingborgade er bredden mellem kantstenene øget. Parkeringsafstribning udføres som krævet af politiet.Der er foreslået cykelstativer en række steder.

Vi håber at I kan tilslutte Jer disse ændringer i projektet.

Hvis I har bemærkninger vil vi gerne have dem inden den 20. september 2005, således at vi kan fremsende materialet til Byudviklingspuljens sekretariat inden den 30. september 2005 Sekretariatet sørger så for den videre forelæggelse for politikerne.

Først når politikerne har godkendt projektet kan vi begynde på den videre detailprojektering, så Landskronagade er færdig inden næste sommer.

Med venlig hilsen
Trafikgruppen
06.09.2005

I projektet havde vi valgt en underbeplantning af egepur; men kommunen mener at det ikke kan anvendes i Landskronagade, idet egepur ikke bliver tæt nok og kommer til at samle skidt. Kommunen foreslår en række andre planter.Lindetræerne i projektet skal have en grusbelægning omkring sig. 10 m3 pr. træ. Alle bede skal indarbejdes i fortovsarealet for at gøre gadefejningen lettere.


Kommentarer

Ingen kommentarer til denne nyhed
Fandt ingen kommentarer

Skriv din kommentar

Kommentar *
Navn *
Adresse *
Email *
Udfyld disse *
 

 

2006 copyright strandvejskvarteret.dk Email: hjemmeside(at)strandvejskvarteret.dk