Til forsiden af strandvejskvarteret
 
 
 
24.10.13 23:14 Alder: 6 år

Grønt tag på tre timer

Af: Lise Fogh, Berggreensgade 50

Man kan selv lægge et grønt tag

En sommeraften i juni arrangerede Østerbros Klimakvarter en hands-on workshop, som gik ud på at lægge et grønt tag på to containere, som skal bruges til et cykelværksted. Containerne står bag DUI-hytten, bag Kildevældsskolen. Læg vejen forbi og se resultatet.
Det var en meget positiv oplevelse – det lykkedes for os 8-10 personer at lægge taget på ca tre timer.

På forhånd havde firmaet Byggros leveret de nødvendige materialer:

  • Ca 70 sedummåtter, dvs måtter hvor der gror 12 typer sedum/stenurt
  • En rulle med filterdug
  • En stak med ”æggebakker”, dvs plastikplader med dræn
  • En rulle med beskyttelsesdug
  • Mange meter kantlister plus ”bindere”
  • Hobbyknive og en nedstryger. 
  • Desuden deltog en rådgiver fra Byggros, som instruerede os undervejs.

Læs mere på www.byggros.com/da/produkter/12000-groenne-tage

Sådan gør man

Proceduren var overraskende enkel:

  1. Først lagde vi kantlister langs alle kanter. De blev fastgjort med ”bindere”, som fungerer som en slags ”plastre”, der klæber kantlisterne direkte ned på taget. Der skulle altså hverken sømmes eller skrues. Enkelte steder skulle en liste skæres i smig for at danne et hjørne – det blev klaret med en nedstryger.
  2. Dernæst lagde vi et underlag af en tyk beskyttelsesdug – det blev blot bredt ud over hele tagfladen. Dugen kom i en rulle, så vi målte længden og skar det til med hobbyknive.
  3. Her ovenpå lagde vi et drænlag, som består af drænplader af plastik, der er formstøbt med en mængde små ”fingerbøl”, hvor vand kan opsamles. I hvert lille fingerbøl er der hul, så vandet siver langsomt ud. Disse drænplader kalder man ”æggebakker”.
  4. Oven på æggebakkerne lagde vi et nyt lag af en tyndere filterdug. Den er så tynd, at planternes rødder kan gå igennem og komme ned til vandet i æggebakkerne.
    Og så var de nødvendige underlag på plads.
  5. Derefter lagde vi selve plantemåtterne øverst. Måtterne er ca 75 x 100 cm2. De skal lægges så tæt som muligt. Eventuelle huller kan man fylde med løse planter – de vil så efterhånden gro sammen med det øvrige.
    Det sværeste ved processen var næsten at løfte måtterne op på taget.

Du kan se hele processen her: http://www.klimakvarter.dk/sadan-laegger-du-et-gront-tag/

Det skal der til:

  • at vi hver især sikrer os, at det aktuelle tag kan bære en ekstra belastning på 50 kg pr m2
  • at vi måler vores tag, både kanter og overflade
  • at vi er klar til arbejdsweekenden den 5-6. april 2014, hvor vi hjælper hinanden med at lægge tagene.

Kommentarer

Ingen kommentarer til denne nyhed
Fandt ingen kommentarer

Skriv din kommentar

Kommentar *
Navn *
Adresse *
Email *
Udfyld disse *
 

 

2006 copyright strandvejskvarteret.dk Email: hjemmeside(at)strandvejskvarteret.dk