Til forsiden af strandvejskvarteret
 
 
 
14.01.19 11:36 Alder: 39 dage

Sortering af plast. Info fra et besøg på ARC

Af: Søren Borch

Jeg har besøgt Københavns Kommunes testanlæg for sortering af plastaffald. Det var spændende.

Jeg noterede mig forskelligt, som vi beboere ofte spørger hinanden om: 

Hvad sker der med plasten

  • Kommunens plastaffald køres til Tyskland, hvor det sorteres på et meget stort anlæg. Der er tilsyneladende ikke økonomi i at gøre det i Danmark.
  • Energiforbruget til transporten derned betyder mindre i den store sammenhæng.
  • 75% af kommunens kildesorterede plast genbruges på en eller anden fornuftig vis. De sidste 25% 'genbruges' én gang, nemlig som brændsel ifm. afbrænding. 
  • Op mod 60 procent af alt plastikaffald i Danmark (og i Kbh. Komm?) ender dog endnu (2018) på danske forbrændingsanlæg, fordi husholdninger og erhverv ikke kildesorterer det fra restaffald.

Hvorfor et testanlæg

  • Kommunen skal kende sorteringsprocessen, som bl.a.  omfatter indblæsning af luft (så lette plastposer skilles fra), magnetsortering aht jern, endnu en sortering aht aluminium, sortering efter plasttyper vha typebestemmelse med lysstråler, senere en vask samt en del mere.
  • Kommunen vil vide, hvad de kan og skal kræve af underleverandører, fx af forbrændingsanlægget i Tyskland.
  • Kommunen vil også være proaktiv ved at gå i samarbejde med producenterne af plastikaffald, dvs mejerier, slagterier, slikproducenter osv. Det kræver, at de selv har styr på, hvad der reelt betyder noget i affaldsprocessen.
  • Testanlægget ejes af Kommunen, men drives af ARC (Amager Ressource Center).

I hvilken spand

Hvordan skal vi i de små husstande så sortere?

  • Mælkekartoner skal i Restbeholderen, altså til afbrænding. Det er et blandingsprodukt.
  • Laminerede plaster består oftest af flere plasttyper og evt. ovenikøbet af lidt metal. Sorteringsanlægget kan med aktuel teknologi ikke skille det ad. Det skal i Restbeholderen, altså til afbrænding. Det er et blandingsprodukt. Det er sådan noget, som ofte er omkring chips, slik mmm.
  • DVD'er skal i Restbeholderen, altså til afbrænding. Ditto gamle lyd- og videobånd, da strimlerne bare giver besvær i systemet.
  • Produkter med plast og metal, hvor der er nævneværdigt meget metal, afleveres som Metal. Den senere behandling vil brænde plastikken af. 
  • Plasten skal være ren for mad. Men dog blot, hvad du med lidt omhu kan skrabe af. Det giver ikke mening at bruge en masse vand på at vaske det, og slet ikke at bruge varmt vand eller sulfo. Hvis du ikke kan få det 'nogenlunde' rent, så smid det i Rest.

De generelle regler kan findes på kommunens hjemmesider, evt. via vores artikler under 'Dit kvarter' > 'Affald  og skrald'.

 Bioplast er to ting

  • 'Biobaseret plast' er fremstillet af nutidige bioprodukter og ikke af olie, som er bioprodukter fra en fjern fortid. Sortering og bortskaffelse som for andre plasttyper. Fordelen er, at fremstillingen af denne plasttype giver anledning til mindre CO2
  • 'Bionedbrydeligt plast' kan nedbrydes ved varmebehandling eller langsomt ude i naturen. Men det er meget dårligt i sorteringsanlæggene med den aktuelle teknologi. Så hvis du ved, at noget er bionedbrydelig plast, så skal du indtil videre smide det i Rest. Hvis du er i tvivl, så i Plast.

Miljøpunkt Østerbros egne optegnelser

"Hvordan løser vi plastproblemet? Miljøpunkt Østerbro har sammen med en gruppe interesserede borgere besøgt Københavns Kommunes nye testanlæg for plastiksortering. Her blev vi en del klogere på, hvad der sker med vores plastaffald, og hvordan det skal sorteres, for at det kan blive genanvendt." Se referat og uddybning fra besøget.

 

Østerbro Lokaludvalg havde arrangeret besøget i samarbejde med ARC = Amager Ressource Center for at se Københavns Kommunes testanlæg for sortering af plastaffald. Onsdag d. 9. januar kl. 15:00-17:00 på Kraftværksvej 25, 2300 København S. https://www.a-r-c.dk/
Indlagt 14/1-2019 af Søren Borch


Kommentarer

Viser resultaterne 1 til 1 af 1

Jan Væver Kildevældsgade 13

jan.vaever@gmail.com

 
Wednesday, 20-02-19 15:28
Hej Søren,
God research og info.

Skriv din kommentar

Kommentar *
Navn *
Adresse *
Email *
Udfyld disse *
 

 

2006 copyright strandvejskvarteret.dk Email: hjemmeside(at)strandvejskvarteret.dk