Til forsiden af strandvejskvarteret
 
 
 
11.01.20 12:56 Alder: 136 dage

Hjemmesidens årsberetning for året 2019

Af: Søren Borch, webadmin.

Hjemmesidens indhold

Er der nytårsfyrværkeri i år? Hvordan renser jeg brøndene i min have? Hvilket tryk skal der være på fjernvarmeanlægget i kælderen? Hvad er forskellen på vores lokalplan og vores regulativer? Hvad var det nu, at vi aftalte om TV-kanaler og affaldssortering?

Svar på dette og meget andet kan du finde her på vores hjemmeside www.strandvejskvarteret.dk.

Hjemmesidens mål er at levere solid information om netop vores kvarter til og fra kvarterets beboere, foreningens 393 husejermedlemmer og bestyrelsen.

Du kan bidrage

Alle i kvarteret er velkomne til at bidrage med indhold til hjemmesiden:

  • Kommentarer: Skriv dine supplerende kommentarer til eksisterende artikler.
  • Beboerindlæg: På forsiden øverst til højre kan enhver lægge debatindlæg, efterlysninger, hussalgsoplysning etc.
  • Historier: Du er meget velkommen til at sende artikler og analyser til webadministratoren.

Du kan også bidrage med et enkeltstående projekt:

  • Ny platform: Følg op på projektet med at overføre hjemmesiden til en ny version af vores website-platform, så mobil-visning bliver bedre. Konsulenterne står for det, men vi skal selv følge op på det.
  • Indscanning af Kilden: Scanne gamle årgange, som endnu ikke foreligger på elektronisk form.

Endelig kan du hjælpe webadministratoren med nogle af de løbende opgaver:

  • Formidle for arbejdsgrupper og bestyrelse.
  • Finde og researche nyheder.
  • Udsende nyhedsbreve.
  • Teste links, fjerne spam, løse tekniske fejl.

Vi skal snart have en ny redaktion

Søren har nu været webadministrator uafbrudt fra sommeren 2009 og var også webredaktør i perioden medio 2002 til primo 2006.

Det er ved at være på tide at finde en ny administrator og gerne en redaktionsgruppe.

Tænk over, hvem af dine naboer i kvarteret, der vil være gode til opgaven fremover. Tag ham eller hende med på et besøg hos Søren, så I sammen finder den rigtige model til fremtidens hjemmesideredaktion i kvarteret.

 

Log: Oprettet 11/1-2020.


Kommentarer

Ingen kommentarer til denne nyhed
Fandt ingen kommentarer

Skriv din kommentar

Kommentar *
Navn *
Adresse *
Email *
Udfyld disse *
 

 

2006 copyright strandvejskvarteret.dk Email: hjemmeside(at)strandvejskvarteret.dk