Til forsiden af strandvejskvarteret
 
 
 
25.08.20 16:47 Alder: 100 dage

Varm anbefaling til madglade

Af: maria grønlykke

Kære Alle.

 

'Frisk fra gården' er er projekt Adam, min søn, og hans kæreste, Isabelle, har sat i gang for at få bedre og friskere råvarer ind til os byboer. Genialt i al sin enkelhed: De finder frem til gode fødevareproducenter og sørger for at bringe deres ting ind til os. De har de lækreste produkter på programmet, fåreyoghurt, superfriske æg, delikat, velduftende mel, gode honninger, vidunderlige store kyllinger, vi spiste 8 mand høj af een - og masser af grønsager og frugt, naturligvis kun hvad der er i sæson, det er hele ideen. Tingene er typisk økologiske/biodynamiske. Princippet er ligetil: Man bestiller inden onsdag kl 12 og får leveret torsdag sidst på dagen, eventuelt kan man selv hente i Drejøgade. Man bestiller det man har lyst til og brug for, ikke andet.

Adam er flasket op med fokus på råvarekvalitet, hans bedsteforældre lavede rygeost, dyrkede nye salater, grundlagde Løgismose Vin, Falsled Kro og Kong Hans - og skaffede dermed den første michelinstjerne til landet - og han har altid været med rundt i jagten på gode ting, æg i Kerteminde, rugbrød på Horne Land, hindbær i Vesemose osv. osv. Isabelle er fransk/græsk og jo vokset op med en helt anden slags råvarer end vi typisk kan købe her, hendes far laver den bedste olivenolie og dyrker vandmeloner og andre sjove ting - så de har fin forstand på det.

Tjek deres site friskfragaarden.dk, det kan varmt anbefales, det er en fest at pakke ud om torsdagen ... Mange hilsener Maria Grønlykke, Bg 14


Kommentarer

Ingen kommentarer til denne nyhed
Fandt ingen kommentarer

Skriv din kommentar

Kommentar *
Navn *
Adresse *
Email *
Udfyld disse *
 

 

2006 copyright strandvejskvarteret.dk Email: hjemmeside(at)strandvejskvarteret.dk