Til forsiden af strandvejskvarteret
 
 
 
03.12.20 19:23 Alder: 197 dage

Bogpræsentation, GF og nytårsaften; nyt fra Bestyrelsen

Af: Dines Boertmann

Coronaen har ramt kvarterets normale fællesaktiviteter gennem det meste af 2020, og bestyrelsen forudser at også generalforsamlingen i februar næste år bliver påvirket.

Bestyrelsen diskuterede i går [2/12-2020] forskellige måder at afholde generalforsamlingen.  Det er umuligt at forudsige hvilke regler der til den tid er udstukket af sundhedsmyndighederne, og derfor kan vi ikke nu lægge os fast på, hvordan den skal gennemføres.

Men vedtægterne åbner ikke mulighed for en længere udsættelse, og derfor er vi nødt til at forberede alternativer til den sædvanlige form.
Blandt de muligheder bestyrelsen undersøger, er at bruge nettet - altså en virtuel generalforsamling - med den nødvendige hensyntagen til, at der er husejere, der ikke på egen hånd kan deltage ad den vej.

Bestyrelsen forsøger også at finde på måder, så corona-bøvlet ikke rammer to andre vigtige begivenheder i kvarteret:
- præsentationen af Lise Fogh og Christians Sonnes bog "Husene er kun til låns - Strandvejskvarteret i 125 år" og
- det store nytårs-fyrværkeri.
Mere information om alle de nævnte udeståender kommer, så snart vi ved mere.  
Mvh
Dines

PS: Nyheden ligger også på vores Facebook-gruppe, hvor der er kommentarer.


Kommentarer

Ingen kommentarer til denne nyhed
Fandt ingen kommentarer

Skriv din kommentar

Kommentar *
Navn *
Adresse *
Email *
Udfyld disse *
 

 

2006 copyright strandvejskvarteret.dk Email: hjemmeside(at)strandvejskvarteret.dk