Til forsiden af strandvejskvarteret
 
 
 
04.03.11 04:53 Alder: 9 år

Kursus med KE: "Dig selv som varmemester". Referat og præsentation

 

KEND DIT FJERNVARMEANLÆG (Kursus 1. marts 2011)

Energigruppen i Strandvejskvarteret indbød os til at komme for at høre et foredrag om vores fjernvarmeanlæg, og da der kun var plads til 30, var der rift om pladserne. Hvis du ikke fik en plads til dette foredrag, så fortvivl ikke, da der kommer en messe den 9. april i Charlottehaven kl. 10-16, for mere information se på www.2100.nu

For foredraget stod organisationen 2100.nu og Københavns Energi og det blev afholdt på adressen AB Søpassagen på Søpassagen 18, 2100 København Ø, som er den første CO2 neutrale boligforening i København. Hvis nogle ikke ved det, så sigter Københavns Kommunes klimaplan mod, at kommunen i 2025 skal være CO2 neutral, og dette vil Østerbro gerne gå i front med, og har derfor etableret 2100.nu med konkrete initiativer og nye ideer til en grønnere bydel.

Udover at hjælpe til at nedbringe sit CO2, så hjælper det jo også gevaldigt på spareiveren, at husejeren kan spare penge på, at fjernvarmeanlægget er indstillet rigtigt.
Flemming Jensen, ekspert fra Københavns Energi viste slides/illustrationer og forklarede pædagogisk (og tålmodigt), hvordan fjernvarmeanlæg fungerer. Første billede var tre totalt forskelligudseende anlæg, der imidlertid, sagde den gode mand, fungerede på præcis samme måde.

Det ser nogenlunde overskueligt ud på skemaet fra Kbh.E, men er straks noget vanskeligere at ”oversætte”, når man står foran sit eget anlæg – og ikke er særlig teknisk anlagt. Hvor sidder fx lige ”sommerventilen”, som det er vigtigt at lukke for om, ja, sommeren.

Hvad Flemming Jensen bl.a. sagde:
 
•    Det er vigtigt at der er en god afkøling. D.v.s. at returvandet er væsentligt lavere end fremløbsvandet. P.t. mindst 34 grader. (Om sommeren dog lavere, omkr. 20 grader). Derfor anbefales det jævnligt at tjekke de to termometre ved hhv.. frem- og returløb. Afkølingen beregnes ved at gange forbruget (MWh) med 860 og dividere med vandforbruget (m3).

•    Hold den ønskede temperatur så konstant som muligt i samtlige de rum som opvarmes. 3-3½ på termostaten anbefales (for hver grad øges udgiften med 5%). Radiatoren skal være varm foroven og kølig forneden. Hvis den er varm over det hele er der noget galt. Luk for pumpen og sommerventilen, når varmesæsonen er slut. Luk ikke for radiatorerne, for så risikerer man, at de sætter sig fast.

•    Hold en passende varmtvandstemperatur. Omkring 55 grader anbefales – Ikke lavere, hvis man ikke jævnligt tømmer varmtvandsbeholderen for så risikerer man legionærbakterier. Og ikke højere for så kalker den hurtigere til. Tjek om det er nødvendigt at have den (i elforbrug) dyre brugsvandspumpe kørende.

•    Man skal ikke konstant fylde vand på systemet. 1½ bar er det normale. Hvis anlægget taber vand kan det være ekspensionsbeholderen (den runde røde), der er utæt.

Ovennævnte er blot et udsnit af de mange gode råd (og forklaringer). Samtlige slides/illustrationer ligger på vores forenings website (se link nedenfor) og hjælp og gode pjecer kan fås hos www.hofor.dk (tidligere www.ke.dk). Her kan man også finde VVS fagfolk, som er godkendt af KE og som har god forstand på fjernvarmeanlæg.

Stor tak til Søren Borch, Søren  Klokhøj og Jørgen Frederiksen fra Strandvejskvarteret samt Jesper Minor Hansen fra 2100.nu og Flemming Jensen og Jimmi Eibjerg Jensen fra Københavns Energi for at prøve at gøre os klogere på de underlige konstruktioner i vores kældre.

Inge Jakobsen og Lone Nørmark

Her kan du finde den præsentation KE gav under mødet:
http://strandvejskvarteret.dk/fileadmin/uploads/PDF-filer/KE-oplaeg_Strandvejkvarteret_varmesterkursus_marts_2011.pdf

Der er også fin hjælp i KE/HOFOR's Opens external link in new windowfilm om regulering af fjernvarmeanlægget.

Et Opens external link in new windowsenere minikursus blev afholdt den 11. oktober 2012.


Kommentarer

Ingen kommentarer til denne nyhed
Fandt ingen kommentarer

Skriv din kommentar

Kommentar *
Navn *
Adresse *
Email *
Udfyld disse *
 

 

2006 copyright strandvejskvarteret.dk Email: hjemmeside(at)strandvejskvarteret.dk