Til forsiden af strandvejskvarteret
 
 
 
02.04.16 17:56 Alder: 4 år

Gulvvarme. Fordele, ulemper, gode råd

Af: Søren Borch, Bgg 50 og Svend Friis, KVG 33

Statistikken for vandbåret gulvvarme i vores huse viser (når vi lægger arealerne sammen for alle etagerne):

  • >=20 m2: 20% har meget gulvvarme   
  •  1-19 m2: 35% har lidt gulvvarme
  •       0 m2: 45% har ingen gulvvarme.

Fordele:

  • Man slipper for radiatorer, hvilket er en fordel i forbindelse med placering af møbler
  • Lune gulve giver en højere komfort og en behageligere varmefordeling
  • Gulvvarme gør det lettere at sikre en god afkøling af fjernvarmevandet
  • Nogle holder en lavere rumtemperatur med gulvvarme end med radiatorvarme, hvor rumtemperaturen sættes højere for at få en ønsket varme om fødderne
  • Det giver varme ved gulvet og kølighed under loftet (fordel for folk med kolde fødder :-).

Ulemper:

  • Reagerer langsomt på regulering. Det gælder især vandbåren gulvvarme støbt ned i beton (typisk i badeværelser), men nok i mindre grad en række trægulvsystemer
  • Forsinkelsen gør det sværere at udnytte ”gratis” varme som solindfald eller varmen fra mange personer i et rum
  • Kræver mere kapacitet i cirkulationspumpen (mere vand og mere modstand?)
  • Det er ikke usædvanligt, at installering af gulvvarme øger varmeforbruget med helt op til 30%. Det skyldes som regel, at varmen er tændt en større del af året, fordi det er rart med lune gulve. Det kan også skyldes utilstrækkelig isolering under gulvvarmeinstallationen
  • For nogle lægger den behagelige fordeling af varmen op til højere gennemsnitstemperaturer end i boliger med almindelige radiatorer
  • Det giver varme ved gulvet og kølighed under loftet (ulempe for folk med varme fødder :-)
  • Gulvvarmen kan være svær at indstille tilpas i forår og efterår, hvor temperaturen udendørs svinger meget. Det kan være en god idé at supplere med en radiator
  • Der er større risiko (end ved radiatorer med synlig rørføring) for skjulte fugt- og udsivningsskader (efter sigende dog kun en lille risiko)
  • Gulvvarme er dyrere at installere
  • Gulvvarme er dyrere at reparere, hvis der opstår skader.

Gode råd:

  • Vandbåren gulvvarme er billigere end elbaseret gulvvarme. I dag installeres der kun elbaseret gulvvarme ved begrænsede renoveringsprojekter, for eksempel badeværelser. I nybyggeri installeres der stort set altid vandbåren gulvvarme
  • Vælg en A-mærket cirkulationspumpe, der har et lavt energiforbrug
  • Overfladetemperaturen bør være 3 til 5ºC højere end rummets temperatur
  • Natsænkning ol: Se link nedenfor
  • Husk altid at slukke for gulvvarmen om sommeren
  • Indstil og styr rumtemperaturen separat for hvert rum.

Kilder og Links:

Fordele, ulemper og gode råd: http://www.seas-nve.dk/Privat/Energiraadgivning/Energispareraed/Opvarmning/Gulvvarme.aspx

Gode råd: http://www.hillerodforsyning.dk/fileadmin/user_upload/billeder/Varme/PDF/Gode_raad_om_gulvvarme_fra_Dansk_Fjernvarme.pdf

 

Artiklen er oprindeligt lavet 3-3-2013.


Kommentarer

Ingen kommentarer til denne nyhed
Fandt ingen kommentarer

Skriv din kommentar

Kommentar *
Navn *
Adresse *
Email *
Udfyld disse *
 

 

2006 copyright strandvejskvarteret.dk Email: hjemmeside(at)strandvejskvarteret.dk