Energirådgiver, BetterHome

Revideret af Søren Borch, Energigruppen | |   Håndværkere og rådgivere

Intro til BetterHome

BetterHome laver en energivurdering for et hus og leverer en plan med priser for at forbedre huset. Der er tale om en salgsorienteret og professionel rådgivning, som er gratis for den potentielle kunde.

Efter indgåelse af en kontrakt står BetterHomes egne, tilknyttede rådgivere og håndværkere for at gennemføre arbejdet, selvfølgelig tilpasset kundens fokus og ønsker.

BetterHomes formulerede mål er at gøre det nemt og overskueligt for boligejeren at få skabt et bedre, rarere og mere energibesparende hjem.

BetterHome er et partnerskab mellem fire af Danmarks ledende producenter af energibesparende løsninger til bygninger: Danfoss, Grundfos, ROCKWOOL og VELUX. 

BetterHomes arbejdsform

De arbejder som udgangspunkt med tre pakker:

  • Energipakken (Den enkle energirenovering)
  • Komfortpakken (Den større energirenovering)
  • Moderniseringspakken (Den gennemgribende energirenovering).

På BetterHomes website www.betterhome.today [link ikke aktivt mere 2021] kan husejeren selv indtaste data for sit hus og få en første hurtig vurdering af potentialet for energibesparelser. Hvis man indtaster emailadresse og telefonnummer, vil én af BetterHomes rådgivere så henvende sig med et tilbud om et besøg med henblik på udarbejdelse af et tilbud.

Den mere detaljerede vurdering baseres bl.a. på deres egen "konfigurator" med 120 specifikke spørgsmål. Rådgivning, tilbud og gennemførelse af opgaver udføres af tilknyttede håndværkere. Indledende rådgivning frem til og med tilbuddet er gratis.


Samarbejde med Strandvejskvarterets Energigruppe

Vi havde et spændende møde den 20. okt 2015 med BetterHome efter deres besøg i fire af vores huse. Se dette referat med en masse detaljer.
BetterHome arbejder typisk ikke med reparationer og mindre ombygninger, men fortrinsvis med større udskiftning af vinduer, udvendig isolering af vægge og automatisering af varmeregulering. De virker fornuftige, men er ikke de mest oplagte til vores små, gamle huse.
Husejeren skal selv betale de energitiltag, som han/hun beslutter sig til baseret på BetterHomes tilbud, idet tilbuddet også indregner mulige energitilskud fra varmeværkerne og evt. statslige håndværkerfradrag.
I sommeren 2015 gennemførte Strandvejskvarterets Energigruppe et samarbejde med BetterHome for at afprøve deres model for at udløse energibesparende tiltag hos husejere i netop vores huse. Fire husejere fik gennemgået deres huse. Husejerne og Energigruppen fik en meget grundig og kvalificeret tilbagemelding fra BetterHome.

Energigruppens interesser

Energigruppen vil gerne bidrage til, at husejere gennemfører rationelle forbedringer i deres huse, som fremmer en energibesparende brug af husene. Dette vil jo lokalt bidrage til en mere bæredygtig verden, bl.a. ved at der slippes en mindre mængde drivhusgas ud i atmosfæren, og at vores huse sætter et mindre miljøskadeligt fodaftryk på kloden.

For mange husejere er det vanskeligt at overskue, hvad der er en god løsning, og om den er umagen værd.

Energigruppen har derfor aftestet forskellige rådgivningsmodeller og har bl.a. vurderet BetterHome jvf ovenfor.

Energigruppens forbehold

BetterHome er formelt set ikke uvildige i deres rådgivning, da de ejes af leverandører af materiel. Men de arbejder tilsyneladende åbent og konstruktivt med denne problematik.

Energigruppens og BetterHomes samarbejde er helt uden gensidige bindinger af økonomisk eller juridisk art. Kontrakter er mellem den enkelte husejer og BetterHome.

Se i øvrigt andre energirådgivningsmodeller i vores artikel "Energirådgiver, generelt".

Bliv den første til at skrive en kommentar på denne artikel

Skriv ny kommentar

×

Dit navn er påkrævet

Udfyld gyldigt navn

Din email er ugyldig

Din email er ugyldig

Kommentar er påkrævet

Captcha Code Kan du ikke læse billedet? Klik for at genskabe ny kode

Captcha er påkrævet

Koden er ikke korrekt

* Disse felter er påkrævet