Strandvejskvarteret februar 2008

Husk GENERALFORSAMLINGEN 26. FEBRUAR kl. 19.30.

Hold øje med hjemmesiden - eller kilden - hvor stedet snart vil blive oplyst.

Så kom vi ind i et nyt år. Med foreningsfyrværkeri, champagnekur og fastelavn med hjemmebagte boller - se fotos på hjemmesiden.

Og netop derfor skal også du dukke op på Generalforsamlingen om 14 dage.

For alt det, der foregår her i kvarteret, sker, fordi nogen gør noget. Og rigtig mange af de, der har gjort et stort stykke frivilligt arbejde vil træde tilbage på generalforsamlingen.

Vores formand Lars Bjerregaard og det meste af hans bestyrelse træder tilbage efter masser af hårdt arbejde og mange gode initiativer (behøver jeg sige andet end fadøl, grill og live band?).

Vores Gamle Redacteur Thomas Harder forlader os også for at flytte til forstaderne. (Behøver jeg sige andet end bindegal på sin egen helt ophøjede måde - og fadøl).

Og personligt stopper jeg også min beskedne indsats med dette lille webmedie.

Så altså. Der kommer til at mangle nogle ædruelige mennesker, der gider slås med Kabeltv, havnetunnel, kloakker, trafikdæmping, punkteret stilladsvogn og parkeringsproblemer. Og folk der gider fortælle om de folk, der gør det hårde arbejde. Og som gider komme ud på gaden og lave noget fest.

Det er her, du kommer ind i billedet. Ikke fordi du nødvendigvis skal skille op som hverken formand eller redaktør. Men kom da og sig, hvad du synes. Skam lidt stemning. Vær konstruktiv. Og en fadøl kan du vel altid svinge i dig!

Venligst, Per Munch

afgående webredaktør.

 

 

 

 

Her er det så, at du kommer ind i billedet.

 

 

Hvis du skulle have forlagt Kilden eller har brug for flere eksemplarer af de sange som vi synger - frit efter de gamle komponister - så klik her og print selv.  

Åbner interne links i aktuelt vinduehttp://www.strandvejskvarteret.dk/komponisterne

Vores lokale slagtøjsmand Thomas Sandberg stiller igen op med taktfast lilletromme og champagnegallop. Mens bestyrelsen sponserer spumante til den store finale, hvor vi forsøger at ramme det rigtige slag i H.C. Lumbyes champagne gallop.

Vi ses i det nye!