Til forsiden af strandvejskvarteret
 
 
 
05.05.19 17:33 Alder: 195 dage

Lejlighed søges til leje

Af: Edith hegedüs, Landmålervej 10

Jeg søger bolig til mig selv og mine tvillinger.

 

Siden 2011 har jeg ejet og drevet No.10 Edith Hegedüs på Christian IX Gade 10. Et guldsmedegalleri, hvor vi laver mine smykker samt repræsenterer nogle af de dygtigste, danske guldsmede. Jeg har to ansatte, vi leverer samtidigt diamanter og fattearbejde til 158 guldsmede i København og laver løbende udstillinger. I linket kan i læse om min forretning:

https://no10edithhegedus.dk

 

Gennem tiden har jeg sat mange steder i stand med omhu og nænsomhed, bl.a. min forretning. Jeg nyder at sætte i stand og tilbageføre kvaliteter der er gået tabt. Jeg holder meget af at rejse, og har bl.a. sejlet med Nordkaperen og senere været over Atlanten to gange med børnenes far på skibet Activ. Jeg er tingfinder, interesserer mig for bygningsbevaring og istandsættelse med udgangspunkt i det oprindelige. Min bror er malermester og ligesom ham sætter jeg også en ære i et veludført arbejde – han står altid klar med en hjælpende hånd. Udover at designe og lave smykker, interesserer jeg mig for indretning, broderi, hører lydbøger og soft jazz, dyrker sport, hygger mig med mine venner, går lange ture – og er ikke-ryger.

 

Mine børn er 10 år, søde, velopdragne, rolige og har alsidige interesser. Fideli, elsker at optræde, lege med små ting og lægge puslespil – helst dem på 1000 brikker. Sophus, tegner, bygger LEGO og elsker at lave animationsfilm – han vil gerne være filminstruktør. Jeg håber at kunne give mine børn flest mulige at de fantastiske oplevelser København byder på, og som jeg selv elsker.

 

Hvis I har lyst til at møde mig, kommer jeg gerne forbi, ellers giver jeg naturligvis altid en kop kaffe i min forretning.

 

Jeg kan kontaktes på 21 20 00 67

Eller mail: edith@hegedus.dk

 

De bedste håbefulde hilsner

Edith Hegedüs


Kommentarer

Ingen kommentarer til denne nyhed
Fandt ingen kommentarer

Skriv din kommentar

Kommentar *
Navn *
Adresse *
Email *
Udfyld disse *
 

 

2006 copyright strandvejskvarteret.dk Email: hjemmeside(at)strandvejskvarteret.dk