Nyheder fra Strandvejskvarteret

10. august 2021    
 

Sommerfest og Loppemarked, lørdag 28. august 2021

Program:
12.00-16.00 Loppemarked i Bgg
16.30-17.30 Vi stiller hver især vores borde op på torvet, hvor vi skal spise
17.30-19.00 Grillen er tændt
18.00-20.00 Fællesspisning på torvet
20.00-21.00 Fælles oprydning
21.00-23.30 Dansegulvet er åbent på diskotek Kildevæld, hvor enestående Pary of 5 spiller op til dans
23.30-00.30 Oprydning Frivillig arbejdskraft:

  • For at sikre, at der kan udskænkes øl, er der brug for 6 mennesker, der hver kan tage en tørn på to timer og 20 minutter i baren på torvet i tidsrummet fra 17-24.
  • Der er også brug for 2 mennesker, som kan sætte telte op i tidsrummet fra 10-12.
  • Endelig er der brug for 6 mennesker til oprydning fra 23.30-00.30, men der er allerede 2 tilmeldte, så der er kun 4 pladser tilbage!

Hvis I har lyst til en af tjanserne, så skriv til Ane på kontakt(at)anestenbak.dk eller send en sms på 31952425. Jakob B står for grillen - opsætning, optænding og generel hygge omkring den, og har man lyst til at give en hånd med her, så kontakt ham på jakob.bjerre(at)hotmail.com. Se detaljerne her på hjemmesiden eller løbende opslag på vores Facebook-gruppe.
 

Fællesarealer. Ny arbejdsgruppe

Vi har startet en gruppe for Fællesarealer i Strandvejskvarteret. Vi vil bidrage til udvikling af vores fælles arealer, og vi drømmer om et sammenhængende æstetisk udtryk, der understøtter kvarterets ånd og naboskab.
Til sommerfesten har vi en bod, hvor du kan høre mere om vores ideer, dialogen med kommunen og se skitser.
Flere ideer til at udvikle vores fællesarealer og naboskab er meget velkomne, så kom endelig forbi vores bod.  
Se mere på gruppens webside under kvarterets hjemmeside. Hilsner Elise.
 

  Bestyrelsen orienterer før og efter bestyrelsesmøderne

Bestyrelsen annoncerer, hvornår de holder bestyrelsesmøder, så beboerne kan sende forslag mm på forhånd. Bestyrelsen vil også gengive, hvad man har behandlet på møderne. Møderne holdes normalt første onsdag i måneden.   
    

Hjemmesiden over på nyt CMS i løbet af september

Vi venter stadig på, at konsulenterne migrerer vores hjemmeside over på et ny CMS-system. Det vil betyde, at hjemmesiden bliver mere moderne, hurtigere og langt bedre på mobiltelefoner og tablets. Vi holder jer orienteret. 
Så snart vi er Live med det nye system, udvides webgruppen til 4-5 personer. Det hører I mere om snarest   -  håber vi :-)
 


Kvarterets informationskilder:

Hjemmesiden (Websitet): www.strandvejskvarteret.dk

Nyhedsbreve: TiImeld og se nyhedsbreve

Kilden: Kildens hjemmeside

Facebook-gruppen: Artikel om vores SoMe

Sociale medier: Artikel om vores SoMe

Kalender med arrangementer: Kalenderen



Du modtager denne mail, fordi du har tilmeldt dig Strandvejskvarterets nyhedsbrev. Hvis du ønsker at framelde dig, så gå til TiImeld og se nyhedsbreve. Vælg "...ændre din profil..." og oplys derefter den email-adresse, som skal frameldes. Hvis du vil ændre mailadresse, så frameld den gamle adresse og tilmeld den nye.

Mange hilsner, Søren og Gorm.
Webadministratorer på
www.strandvejskvarteret.dk, hjemmeside@strandvejskvarteret.dk