Nyheder fra Strandvejskvarteret.dk, 8. november 2025

 

null Er du kandidat til Østerbro Lokalforening?

Det kan blive en kæmpe oplevelse for dig, hvor du lærer en masse om politik, og hvor du samtidigt får indflydelse på udviklingen i København.
Du har mulighed for at blive indstillet af Strandvejskvarterets husejerforening til det næste Østerbro Lokaludvalg fra 2026. Det vil også være godt for foreningen. Den officielle frist er snart for at stille op. Læs mere i denne artikel.

  

null  Internet i huset. Hvad er bedst hos dig?

Vi har nu alle mulighed for 1 Gbps fra fibernettet via en fiberboks i kælderen.
Men har vi brug for det, og i givet fald, hvordan installerer vi det bedst muligt.
Jeg har lavet en grundig artikel om sagen
Hvis du har forslag til rettelser eller forbedring af mangler, så tager jeg meget gerne imod.

  

nullOrdinær generalforsamling

Vi har ordinær GF tirsdag den 24. februar 2026. Sæt datoen ind i din kalender.
Bidrag med at finde kandidater til bestyrelsen mm.  Se Sidste ordinære GF-referat og Bestyrelsens side.
Husk også at sende evt. forslag til GF-beslutninger til bestyrelsen senest den 24. januar 2026.

  

null Trafikal fredeliggørelse af Østerbro omkring os

Københavns Kommune har besluttet, at trafikken i vores område skal fredeliggøres. Området er afgrænset af Østerbrogade, Jagtvej og Lyngbyvej.
I artiklen Trafikal fredeliggørelse af Klimakvarteret, Østerbro gives en generel indføring, og i den opfølgende artikel refereres fra et møde, hvor kommunen fremlagde den endelige løsning.

  

null Bassin under Bellmansgade til skybrudssikring

HOFOR graver et stort, underjordisk bassin under Bellmansgade, som kan holde på en masse regnvand. Bassinet hjælper med at forhindre, at regnvand får kloakken til at løbe over ved kraftigt regnvejr, fx ned i vores kældre. 
Gravearbejdet står på fra den 1. august 2025 og frem til sommeren 2026. Læs mere i artiklen om bassin-projektet.

  

null Du skal stadig holde kantsten og fortov rene foran dit hus

Det er husejeren, der har ansvar for og pligt til at renholde fortov og kantsten ud for ejendommen. Også selv om Kommunen ejer vejene og i princippet fejer en gang imellem. Men de fejer ikke mellem de parkerede biler og heller ikke på fortovene.
Kantstenen i siden med parkerede biler vokser til, og det skader asfalten. Desuden lægger der sig en masse skidt, som regnen skyldre ned i kloakkerne. Læs mere i denne artikel.

  

nullReferater fra bestyrelsesmøder og ekstraordinær generalforsamling

Indtil videre må du henvende dig til bestyrelsen, hvis du har brug for at orientere dig i referater fra det seneste år.
Webmasteren lægger referaterne på hjemmesiden, så snart han modtager dem.

 

Mange hilsner, Søren Borch, web-redaktør.


Kvarterets informationskilder

Hjemmesiden 
Web-redaktionen 

Alle Nyhedsbreve (NB: Måske skal du genopfriske siden med nyhedsbreve på din computer, fx med Ctrl-F5)
Kilden (pt passiv)
Facebook-gruppen  

Vores sociale medier
Kalender med arrangementer.


Du modtager denne mail, fordi du har tilmeldt dig Strandvejskvarterets nyhedsbrev.
Hvis du ikke kan læse denne mail tilfredsstillende, fx hvis links ikke fungerer, så kan du læse indholdet på Nyhedsbrevssiden.
Hvis du ønsker at framelde dig, så gå til Nyhedsbrevssiden og følg vejledningen. Hvis du vil ændre mailadresse, så frameld den gamle adresse og tilmeld den nye.


null
Mange hilsner, Søren, Gorm og Bente.
www.strandvejskvarteret.dk
hjemmeside@strandvejskvarteret.dk.