Frivillige til foreningens materialegruppe søges

Revideret af Dines Boertmann, Bestyrelsen | |   Materielkælderen

Efter en stor indsats til gavn og glæde for kvarterets beboere har Christian Corfixen, Esben Wolstrup, Jan Væver og Jørgen Frederiksen trukket sig, og de fortjener tak og anerkendelse for års arbejde.

Men materielkælderen består og derfor søges der 3-4 nye frivillige.

Foreningens materielkælder råder over alverdens materiel til udlån og fælles brug, samt gear til foreningens fællesarrangementer (læs mere her under Materielkælderen, artikel  i Kilden, som drives af gode frivillige kræfter.
Foreningen har årligt afsat penge til nyindkøb på budgettet, og ved større ting kan der ansøges bestyrelsen/generalforsamlingen om midler.

'Jobbeskrivelsen' er:

  • Betroet nøgleforvalter med adgang til kælderen
  • Kontakt vedr. bookning og udlån til foreningens medlemmer
  • Løbende vedligehold og nyindkøb
  • Indretning og orden i kælderen

De kælderansvarlige er IKKE flyttemænd, stillads-opsætter eller ansvarlige for udstyr til foreningens fællesarrangementer, da al transport, opsætning og brug er de enkelte brugeres eget ansvar og foreningens fællesarrangementer drives af arrangementsansvarlige.

Udlån varierer lidt hen over året, men er sjældent over 5-10 udlån om måneden, og de kælderansvarlige har indtil nu mødtes en enkelt gang om året til møde samt ved behov til fælles indkøbs/vedligeholdsarbejdsdage.

Det er ikke et krav at være handy (eller mand!!!), men lidt viden og interesse for udstyr skader ikke.

Det er heller ikke et krav at være hjemme i dagstid, men hvis der er en enkelt eller to i gruppen med den mulighed, så vil det være fint.

Interesserede kan høre mere/melde sig til kælderansvarlig i bestyrelsen Jakob Bjerre, tlf: 26711602 / mail: jakob.bjerre@hotmail.com.

 

Log: Klippet fra indlæg i Facebook-gruppen 8/10-2020.

Kommentarer :

  • user
    Søren Borch Bgg50 11-10-2020 kl. 20:55
    Kære hidtidige Materielgruppe. Tusinde tak for jeres store indsats.
    I har virkelig skabt et godt og velordnet lagerrum til materiellet og lavet et velfungerende system til at styre udlånet.
    Det hele er bestemt efterladt i velfungerende stand til næste hold.
    Mange har nydt glæde af jeres indsats. Tak. Søren.

Skriv ny kommentar

×

Dit navn er påkrævet

Udfyld gyldigt navn

Din email er ugyldig

Din email er ugyldig

Kommentar er påkrævet

Captcha Code Kan du ikke læse billedet? Klik for at genskabe ny kode

Captcha er påkrævet

Koden er ikke korrekt

* Disse felter er påkrævet