På bagsiden af vores huse sidder der nogle kabler, ofte inde i nogle kabeldåser.
De er ikke pæne, og mange beboere vil gerne af med dem.

Men I må indtil videre væbne jer med tålmodighed. Se følgende uddybning:
Spørgsmål og svar om kabler på bagmuren
Webredaktøren har spurgt bestyrelsen, og formanden Peter Faurhøj har svaret.
a) Må husejeren rive kablerne på sin egen bagmur ned?
• Nej, det er TDC Nets ejendom.
b) Hvor lange er kæderne, dvs hvis jeg fjerner mine kabler, hvor mange huse kan jeg så potentielt genere?
• Det vides ikke med sikkerhed, men vil tro 8-10 per gruppe.
c) Hvilke kabler er der tale om?
• 5-leder i blykappe - Løber ikke alle steder i kabelbakken men på husmuren.
• Distributions Coax Kabel til TV og Internet (Boks til hus)
• Feeder Coax Kabel til TV og Internet (Boks til hus)
d) Hvem ejer kablerne?
• TDC Net
e) Hvor står sagen i øjeblikket mellem vores husejerforening og TDC Net?
• TDC Net har ingen planer om at nedtage kabler, så længe systemet er aktivt.
Hvad der sker derefter (om et par år eller så) er vist pt. uafklaret.
Jan Væver fra bestyrelsen erindrer svagt, at TDC eller Yousee har tinglyst de monterede kabler samt fordelerbokse.
Fiberkablerne
Fiberkabler er fremtidens kabler, og vi har fået dem ført ind fra fortovet under forhaven af TDC Net. Det er uddybet i en separat artikel.
Er det en sag, som bestyrelsen allerede ser på?
• Bestyrelsen har arbejdet på sagen med kablerne på bagmuren i forbindelse med udrulning af Fiber - Dette er afsluttet.
Det kan nævnes, at mange nye købere ikke er klar over, at fiberkabel er ført frem til husmur.
Og TDC Nets kundeservice et heller ikke altid klar over dette, hvorfor der mange steder er blevet gravet ny fiber ind uden grund.
Det skal også nævnes, at opsætning af fiberboks på facaden ikke er tilladt!
Vi har pt en sag, hvor TDC Net og ejer har ignoreret dette, selvom de er blevet gjort opmærksomme på det.
Log: Artikel oprettet 2/7-2026 af Søren Borch for formanden Peter Faurhøj.
Bliv den første til at skrive en kommentar på denne artikel