YouSee’s tilbud til Strandvejskvarteret 2018

Revideret af Søren Borch, TV-gruppen | |   TV-antenne-gruppe, arkiv

Det er følgende tilbud om kabel-TV fra YouSee til vores husejerforening, som vi skal tage stilling til på generalforsamlingen den 27. februar 2018.
Aftalen indeholder, som det ses, fordele på andre YouSee-produkter end TV, fordele som vi ikke har med i den nuværende aftale.
Aftalen kan træde i kraft på den skæringsdato, som bestyrelsen måtte bede om.

Baggrund

TV-gruppen har konkluderet, at den bedste foreningsaftale for TV-forsyning og -antenne i kvarteret er at fortsætte med YouSee via de eksisterende coax-kabler med en ny aftale, der ikke længere binder husstandene til at betale for TV-grundpakken, samtidigt med at vi alle kan vælge andre YouSee-produkter med rabat med henvisning til foreningsaftalen. 

I de seneste numre af Kilden har vi skrevet om, hvordan verden har ændret sig, siden foreningen indgik vores hidtidige YouSee-aftale: Ny teknologi, ændret brugeradfærd, ny lovgivning, bedre udbud af løsninger på markedet mm.

Frit valg

Ny lovgivning har medført, at husstande ikke længere kan tvinges af en forening til at aftage bestemte TV-pakker, altså heller ikke til at aftage en Grundpakke fra YouSee. En beboer kan således opsige sin Grundpakke med løbende måned +30 dages varsel, hvis han/hun ønsker det.
Selve rammeaftalen mellem YouSee og husejerforeningen (som ikke må forveksles med den enkelte husstands aftale) har en bindingsperiode på 2 år. Men den koster ikke i sig selv foreningen eller husstanden noget.
Grundpakken skal med foreningsaftalen dog desværre betales via foreningen, men tillægspakker og alle de andre produkter afregnes direkte mellem YouSee og husstanden.

Priser vil blive reguleret årligt, fortsat med de rabatsatser, som er gældende pt.

Husstande kan frit vælge eller fravælge blandt nedenstående produkter. Tilbuddene gælder for alle husstande i kvarteret, der vil gøre brug af det. Enkelte har allerede bedre forhold baseret på andre tilbud eller aftaler, og de kan fortsætte med dem. Folk med ældre eller dårligere tilbud kan skifte til de nye tilbud.

TV-pakker, Ekstrakanaler og Bland Selv

Forskellige pakker kan vælges (2018-priser):

  • Grundpakke: 25 kanaler, 166 kr/md (23 kr rabat ift privataftale)
  • Mellempakke = Grundpakke + lille tillægspakke: 35 kanaler, 166 + 180 = 346 kr/md
  • Fuldpakke = Grundpakke + tillægspakke: 61 kanaler, 166 + 295 = 471 kr/md
  • Grundpakke + ekstrakanaler: I stedet for Mellem- eller Fuldpakke kan du på fleksibel vis tilføje én eller flere ekstrakanaler. For de fleste er denne løsning bedre end tillægspakkerne. Ekstrakanaler enkeltvis koster 10-40 kr.
  • Grundpakke + Bland Selv pakker: I stedet for Mellem- eller Fuldpakke kan du på fleksibel vis selv vælge din pakke med 10, 20 eller 36 valgfrie kanaler. For de fleste er denne løsning bedre end tillægspakkerne. Ca 10 kr/md pr ekstra kanal. Eksempelvis vil Bland Selv 36 (som har samme antal tv-kanaler som Fuldpakken, og hvor man selv kan bestemme præcis de kanaler, man ønsker) koste 166 + 280 = 446 kr/md, altså 471-446=25 kr/md billigere end Fuldpakken.

Signalet til tv-pakkerne leveres ukodet i tv-stikket; dog kræves en YouSee-boks eller et programkort til TV for at benytte Bland Selv.

Grundpakken giver også gratis adgang til YouSees egen streamingtjeneste med film.

Du kan se dit TV på mobil, tablet eller PC, overalt i Danmark. Kan kobles med TV-boks.

TV-boks

Se TV-programmerne, når du selv vil. Sæt TV på pause. Optag programmer. Find tidligere udsendelse i TV-arkivet. Start forfra på en udsendelse. Den aktuelt tilbudte TV-boks har harddisk. Senere kan den udskiftes med en nyere version med on-line harddisk i skyen samt adgang til den nye tv-standard i 4K-opløsning og til de tv-kanaler, som fremover vil blive sendt i denne standard (pt har du ikke brug for 4K :-).

YouSee’s foreningstilbud inkluderer en betydelig rabat på tv-boksen: 69 kr’s rabat pr. måned, dvs 30 kr/md mod prisliste 99 kr/md svarende til en besparelse på 828 kr. pr. år.
TV-boksen giver adgang til streamingtjenesterne C More, HBO, Dansk Filmskat, Viasat Film inkl. Viasat Play samt Netflix. Disse streamingtjenester skal dog betales separat. Der er rabat på 20 kr. pr. måned for HBO Nordic.

Radio

Digitalradio er for så vidt inkluderet i YouSees TV-Grundpakke. P1 ligger pt. på TV-kanalen 1701 osv. Hvis du har TV-boks, finder du radio under boksens App-menu.

Bredbånd hos youSee

Bredbånd over vores coaxkabler. Fra 25 Mbps til 1 Gbps i løbet af 2018, og inden for et 1-2 år op til 10 Gbps. De fleste har brug for 20-100 Mbps. Inkluderer gratis sikkerhedspakke (antivirus ol), trådløst modem med firewall og wifi til huset, service på modem, adgang til at benytte VoLTE dvs. Wifi-opkald (tale over WiFi).
Vores husstande kan også vælge at aftage bredbånd uden en tv-pakke.

Den tilbudte foreningsaftale med YouSee inkluderer lavere bredbåndspriser for beboerne i Strandvejskvarteret: 
Hastighed     Pris/md   Rabat/md
25/5    Mbit    229 kr   20 kr.
50/10  Mbit    239 kr.  30 kr.
100/20 Mbit   269 kr.   30 kr.
300/60 Mbit   349 kr.   50 kr.
500/60 Mbit    449 kr.  50 kr.
1000/100 Mbit 649kr    50 kr.
… dvs. rabat på ca 8%.
YouSee lover garanti for den fulde hastighed, så længe det er direkte med netværkskabel og ikke via WIFI.

Se flere detaljer her:

Et bredbåndsabonnement indbefatter 3 styk F-Secure SAFE antivirus-pakker, inkl. supplerende firewall mm.
Desuden nogle email-konti.

Bredbånd hos andre leverandører

Vi kan frit vælge mellem flere andre leverandører af bredbånd over de coaxkabler, som ligger i vores kvarter, og som ejes af YouSee.
Pt gælder det Fullrate, Hiper, Stofa, Fibia og Waoo, som nu kan bruge youSee’s kabelnet i Strandvejskvarteret.

Hiper tilbyder eksempelvis bredbånd billigere end youSee på YouSee's coax-TV-kabler, 100 - 1.000 Mbps til 229 kr/md. Læs mere på www.hiper.dk (forældet tilbud fra Hiper klippet dec 2017). 
Pt med den gamle YouSee-aftale, så kan Hiper kun levere bredbånd over coax-kablerne, hvis husstanden har en aktiv TV-Grundpakke. Dette krav bortfalder med den nye aftale.

NB: Se mere om "Bredbånd hos andre leverandører" i artiklen fra 2022 "YouSee-grundpakke. Administration via husejerforeningen"

Mobiltelefon

Forskellige pakker, fx 15 GB data over 4G, fri data, sms og mms, 199 kr/md. Rabat 300-600 kr hvert ½ år til køb af ny mobiltelefon. Fri adgang til en masse musik. Gratis dobbelt mobilbredbånd, hvis du også har coax-bredbånd. Like Home i 36 europæiske lande. Se mere her:

Fordelsprogram YouSee More

Man får supplerende fordele ved samtidigt at vælge flere ydelser hos YouSee. Dvs man får nogle supplerende ydelser, hvis man fx vælger Bredbånd og TV-pakke, eller Mobiltelefon og TV-pakke eller en anden kombination. Se mere her:

Rammetilbuddet

YouSee har formuleret deres tilbud i kort form således:

Den formelle tilbudstekst til foreningen og dens medlemmer inklusiv alt det med småt kan læses her:

Priserne i tilbuddet er 2017-priser, men 2018-priserne er angivet her ovenfor i artiklen.

I paragraf 15 står der fx, at aftalen inkluderer fuld service på anlægget til og med første stikdåse i husstanden, dvs. fjernovervågning af anlægget, kundeservice og teknisk support til beboerne. Kommentar fra YouSee: Teknisk support til beboerne dækker f.eks. hjælp til provisionering af YouSee-modems, spørgsmål ifm. YouSee-kabelnetnumre til fjernsyn, gode råd mod indstråling på den interne kabelinstallation dvs. generel fejlsøgning etc. Men YouSee-support gælder ikke f.eks. kanalsøgning på tv, support til surround sound anlæg, Sonos, Cromecast, login til Apple-produkter etc., for det er forbrugerelektronik og må supporteres af leverandøren. 

Rammeaftalen fortæller kun om vores fælles basisprodukt: Grundpakken for TV. Den fortæller således ikke om de individuelle produkter, som hver enkelt husstand kan købe ”oven på” Grundpakken, og som ydelsesmæssigt ændrer sig løbende, f.eks. om YouSee-boksen, indholdet af øvrige tv-pakker, de mange muligheder med Ekstrakanaler og Bland Selv, priser på programkort, bredbåndshastigheder / priser, rabatter på køb af mobiltelefoner, VoLTE, den nye tv-standard 4K, streaming af Netflix, tilkøb af Sikkerhedspakker, YouSee More, dvs. mulighederne for at får ekstra fordele ifm. kombinationer af produkter osv. og ikke om de konkurrenter, som nu frit kan benytte YouSee’s kabelnet i Strandvejskvarteret. Disse fordele opnås med forskellige rabatter betinget af foreningsaftalen.

Foreningsaftale generelt hos YouSee

På YouSees side for foreningsaftaler kan du sikkert finde svar på spørgsmål, som jeg ikke har fået med ovenfor.

 

 

Log: Tilføjet 2/6-2022 lidt om "Bredbånd hos andre leverandører". Lille revision 1/2-2018 om firewall. Teksten er godkendt af YouSees repræsentant. Revideret 28-29-30/1-2018 (diverse præciseringer). Oprindeligt indlagt 20/1-2018.

Kommentarer :

  • user
    Henrik Linnemann Hornemansgade 4 25-08-2021 kl. 15:31
    Hej.
    Vi har købt Hornemansgade 4 og flytter snart ind. Bliver vi automatisk meldt til Yousee grundpakken? Hvad koster den i givet fald?

Skriv ny kommentar

×

Dit navn er påkrævet

Udfyld gyldigt navn

Din email er ugyldig

Din email er ugyldig

Kommentar er påkrævet

Captcha Code Kan du ikke læse billedet? Klik for at genskabe ny kode

Captcha er påkrævet

Koden er ikke korrekt

* Disse felter er påkrævet