Forfattere: Kevin Tran og Søren Frisch Larsen.
Vi har nu adgang til en redegørelse for, hvordan vi kan energirenovere vores huse.
Der er fokus på følgende bygningselementer:
- ydervægge
- vinduers utætheder
- vinduers glas
Derudover foretages der overslagsberegninger på følgende bygningselementer:
- spidsloft
- skråvæg på 2.sal
- mellemdæk
- yderdøre.
Her er en række gode råde:
Ydervægge
Vi har murstensvægge uden hulmure, således at hulrumsisolering er umulig. Udvendig isolering er også umulig pga krav til de bevaringsværdige facader.
Der redegøres for tre måder at lave indvendig isolering: a) dampåben Multipor, b) mineraluld og dampspærre, c) dampåben Multipor, isoleret med porebeton, som har en ringere isoleringsevne, 30 cm. over og under etageadskillelsen.
Problemet ligger i at undgå fugt og råd i bjælkeenderne, hvor etageadskillelsen hviler af ind i væggen. Konklusionen er ikke helt éntydig, men grundigt beskrevet.
Vinduers utætheder
Der observeredes i begge case-huse utætheder omkring vinduerne af en størrelsesorden, der er langt over kravene til moderne huse. Utæthederne er mellem a) karm og mur, eller b) karm og bevægelig ramme. Der redegøres for klare og oplagte løsninger. Her er sandsynligvis meget at spare.
Vinduers glas
Vi har flere vinduestyper i kvarteret, bl.a. dobbelt termoruder og forsatsvinduer.
Adskillige løsningsmodeller gennemgås. Hvis man har enkeltruder, anbefales det klart, at man installerer forsatsvinduer. Hvis man har gammeldags dobbelte termoruder, anbefales det at udskifte til moderne termoruder, men dog først, når de gamle alligevel skal udskiftes pga. forældelse i form af utætheder o.l., da besparelsen ikke er stor.
Nedstående emner kræver yderligere undersøgelser.
Spidsloft
Hvis det ikke skal opvarmes, så isoleres blot nedadtil på/i mellemdækket til 2. sal.
Hvis der skal opvarmes, så isoleres på de skrå flader under tagstenene. Men der er mange ting at tage hensyn til.
Skråloft på 2. sal
Pt. er det typisk opbygget af skiffer, hulrum, indskudsbrædder, hulrum, forskallingsbrædder og loftspuds.
En isolering vil selvfølgelig spare varmeenergi, men der er en del overvejelser mht fugt osv.
Etagedæk
Vores etageadskillelser er typisk opbygget af gulvbrædder, hulrum, lerindslag, indskudsbrædder, hulrum, forskallingsbrædder og loftspuds.
Det er overflødigt at isolere mellem stue og 1. sal og mellem 1. sal og 2.sal.
Det foreslås desuden, at man ikke efterisolerer mellem kælder og stue, fordi kælderen så bliver så kold, at der kan komme kondens.
Mellem 2. sal og loft (hvis loftet ikke er opvarmet) foreslås, at man fylder det nederste hulrum under indskudsbrædderne med indblæsningsisolering.
Utætheder ved etagedæk
De studerende observerede utætheder ved gulvpaneler især under vinduer, idet der kom kold luft ind. Det er ikke afklaret, hvor denne luft kommer fra; årsagerne kan være mange, og det kræver derfor en (destruktiv) undersøgelse, for at utætheden kan tætnes korrekt.
Yderdøre
Dørenes utæthed og evt udskiftning behandles også. Overvejelser analoge til vinduers utætheder.
-----------------
Supplerende kommentarer
Glem ikke at høste de lavthængende frugter i form at ændre adfærd (holde rumtemperatur nede, forkorte varme bade, bruge energirigtige (op-)vaskemaskiner etc), førend du kaster dig ud i de mere komplicerede bygningsændringer.
Sammen med evt. vurderinger af økonomi skal man nok også inddrage energirenoveringens positive effekt på husets salgspris.
Metode
Bag rapporten ligger en metode, der omfatter flere elementer:
- - Casestudier (baseret på 2 konkrete huse, som begge er almindelig mellemtypehuse i Berggreensgade)
- Blowerdoor-test (huse sat under tryk for at vurdere den samlede utæthed)
- Termografiundersøgelser (varmefølsom fotografering for at afsløre specifikke utætheder)
- HOBO-datamåling (måling på udvalgte steder af temperatur og fugtighed med dataloggere over 1 uge)
- Be10-modellering (IT-program fra Statens Byggeforskningsinstitut, som beregner bygningers energiforbrug i henhold til Bygningsreglementet og anden lovgivning)
- Simuleringsprogrammet WUFI 2d (som udover at tage højde for indvendige temperatur- og fugtforhold, også regner med udvendige vejrforhold)
- Løsningsforslag (de fremlægger konkrete forslag for de vigtigste bygningselementer).
Faglig rapport
Rapporten er udarbejdet i foråret 2013 af Kevin Tran og Søren F. Larsen som afgangsprojekt til deres diplom-eksamen som ingeniører på DTU i Lyngby. De fik - fuldt fortjent - karakteren 12 for opgaven.
De blev vejledt på DTU af lektorer Peter Andreas Sattrup (som også er med i vores Energigruppe) og Søren Peter Bjarløv, og de blev vejledt her i kvarteret af Søren Borch fra Energigruppen.
Dokumentation
Rapporten (opdelt i flere pdf-filer):
- Hovedrapporten incl. bilagsoversigt (3 MB)
- Bilag A (0,5 MB)
- Bilag B (0,6 MB)
- Bilag C, del 1 (7,3 MB)
- Bilag C, del 2 (7,6 MB)
- Bilag D og E (2,5 MB)
- Bilag F og G (1,6 MB)
- Bilag H (0,6 MB)
- Bilag I (2,1 MB)
Kevin og Søren gav en mundtlig præsentation og besvarede spørgsmål på det åbne energimøde 12/9-2013.
Bliv den første til at skrive en kommentar på denne artikel